Patientforeningen om fortsat strejke: - Det er ødelæggende

Sygeplejerskerne fortsætter med at nedlægge deres arbejde - det møder hård kritik fra Patientforeningen

Flere sygeplejersker fortsætter med at nedlægge arbejdet. Foto: Marcus Emil Christensen/Ritzau Scanpix
Flere sygeplejersker fortsætter med at nedlægge arbejdet. Foto: Marcus Emil Christensen/Ritzau Scanpix
Følg Samfund

Sygeplejerskerne fortsætter med at nedlægge deres arbejde. Det sker på trods af, at Arbejdsretten flere gange har pålagt sygeplejerskerne at normalisere arbejdet.

De overenskomststridige arbejdsnedlæggelser møder hård kritik fra Patientforeningen. Ifølge formand Niels Jørgen Langkilde er der ikke andre til at betale prisen end patienterne.

- Det er ødelæggende for patienternes helbred, og det rammer dem alle. Lige nu er fokus på løn frem for på patienterne, siger Niels Jørgen Langkilde til Ekstra Bladet.

I sidste uge kunne Ekstra Bladet afsløre sygeplejerskernes strejkeplan, og hvilke hospitaler der bliver ramt.

I denne uge har en række sygeplejersker nedlagt arbejdet mandag og tirsdag mellem 07.45 og 08.45 på Nykøbing Falster Sygehus. I uge 43 er det Køge Sygehus, der står for skud.

Desperate patienter i røret
Niels Jørgen Langkilde fortæller, at der hver dag er patienter, der ringer til ham i frustration.

- Jeg har patienter i røret hele tiden. De er trætte og frustrerede over, at deres tider hele tiden bliver udskudt. Det er så giftigt og invaliderende for så mange mennesker og deres pårørende, siger Niels Jørgen Langkilde.

Også Helle Roland Dirksen, der er formand for Kreds Sjælland i Dansk Sygeplejeråd (DSR), lægger afstand til arbejdsnedlæggelserne.

- Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi tager skarpt afstand fra nedlæggelserne. Jeg kan godt forstå, at sygeplejerskerne er vrede og frustrerede, men det retfærdiggør ikke de overenskomststridige arbejdsnedlæggelser, siger Helle Roland Dirksen til Ekstra Bladet.

Hun mener, at sygeplejerskerne i stedet bør vælge en lovlig vej. Det kunne for eksempel være ved at sætte regionsrådsmøder op i samarbejde med DSR.

Sygeplejerskerne står ved
Luca Jonathan Pristed, der er talsperson for dem, der organiserer strejkerne, kan godt forstå kritikpunkterne, men det kommer ikke til at sætte en stopper for strejkerne lige foreløbig.

- Jeg kan godt set det fra Patientforeningens synspunkt, men vi gør det ikke for at straffe patienterne lige nu. Vi går rigtig meget op i vores patienter og arbejde, men hvis vi ikke står fast nu, bliver det kun meget værre og farligere at være patient i fremtiden, siger Luca Jonathan Pristed.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Luca Jonathan Pristed er talsperson for dem, der organiserer strejkerne. Til dagligt er han sygeplejerske på Rigshospitalet. Foto: Emil Agerskov
Luca Jonathan Pristed er talsperson for dem, der organiserer strejkerne. Til dagligt er han sygeplejerske på Rigshospitalet. Foto: Emil Agerskov
 

Han påpeger samtidig, at man er nødt til at lave nogle ofringer nu, hvis sygeplejerskerne skal fange politikernes opmærksomhed. Også selvom det er gennem ulovlige metoder.

- Hvis vi tog tilbage på arbejde, vil der ikke være noget incitament for politikerne til at gøre noget ved problemet, som stadig vil være der. Så vi bliver ved indtil, der bliver sat flere ressourcer af til sundhedssystemet, siger Luca Jonathan Pristed.

Talsmanden er dog ikke afvisende over for også at samarbejde med DSR på lovlig vis, som Helle Roland Dirksen foreslår.

- Jeg mener ikke, at der en lovlig måde at blive hørt på, sådan som den danske model er nu. Alle de redskaber, vi har haft, fungerer ikke mere, så derfor er vi begyndt på noget nyt. Jeg synes også, at vi skal gå sammen med DSR om lovlige tiltag, for vi er nødt til lægge pres på politikerne fra alle sider, siger Luca Jonathan Pristed.

Her er strejkeplanen

Alle strejker foregår fra klokken 7.45 til 8.45.

Uge 38

Hvidovre Hospital

Mandag, tirsdag og onsdag

Uge 39

Kolding/Vejle Sygehus

Mandag

Roskilde Hospital

Tirsdag og onsdag

Uge 40

Amager Hospital

Mandag, tirsdag og onsdag

Esbjerg, Grindsted, Brørup sygehuse

Torsdag

Uge 41

Nykøbing Falster Sygehus

Mandag og tirsdag

Uge 42

Ferie

Uge 43

Køge Sygehus

Mandag, tirsdag og onsdag

Uge 44

Odense Universitetshospital

Mandag, tirsdag og onsdag

Svendborg

Torsdag og fredag

Sygeplejerske: Tjener dansk månedsløn på seks dage i Norge

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers