Patricks ansigt smeltede til ukendelighed: Sådan har han det et år efter vild forvandling

Advarsel: Voldsomme billeder!

Kom med til den fascinerede operation her. ADVARSEL: VOLDSOMME BILLEDER! Video: NYU Langone Medical Center
Følg Samfund

Historien om Patrick Hardison, den tidligere brandmand fra Mississippi, hvis ansigt blev vansiret til ukendelighed i en brand for 16 år siden, gik sidste år verden rundt.

Den nu 42-årige mand, hvis ansigt gjorde, at hans fem børn blev bange for ham, fik i 2015 foretaget en kompliceret og ekstremt sjælden ansigtstransplantation. Patrick Hardison fik at vide, at chancen for at overleve den omfattende operation var lig 50 procent, men han valgte at tage chancen, fordi han så inderligt ønskede sig at få et normalt liv igen.

Donoren var en 26-årig mand, der blev erklæret hjernedød året forinden, og sidste år beskrev lægerne i en rapport spækket med detaljerede - og indtil da ikke offentliggjorte - billeder, om indgrebet, der involverede 100 læger, sygeplejersker og teknikere.

Patrick Hardison (til venstre) ved siden af et billede af ansigtsdonoren, 26-årige David Rodebagh, som blev erklæret hjernedød efter et cykeluheld. Foto: NYU
Patrick Hardison (til venstre) ved siden af et billede af ansigtsdonoren, 26-årige David Rodebagh, som blev erklæret hjernedød efter et cykeluheld. Foto: NYU
 

Heldigvis blev operationen en succes, og billederne fra rapporten talte sit eget tydelige sprog om Patrick Hardisons vilde forvandling.

- Selvom jeg forstod risikoen ved at gennemgå en ansigtstransplantation, var jeg aldrig et sekund i tvivl om, at jeg var nødt til det, skrev han dengang i et mailsvar til Huffington Post.

En stor overraskelse
Efterfølgende er brandmanden med det nye ansigt blevet interviewet af Daily News, hvor han et år efter operationen fortæller, at han er ved at vænne sig til den mand, han nu ser i øjnene, hver gang han ser sig selv i spejlet.

- Hver dag er forskellig, men overordnet er jeg meget velsignet, siger den taknemmelige brandmand, som fortæller, at han knap nok kan huske, hvordan hans ansigt så ud, før det brændte af i 2001, fordi han har levet med arrene i så mange år.

Særligt én ting sætter Patrick Hardison og hans familie stor og uventet pris på efter den vellykkede operation.

- Den største gevinst er, at mine øjenlåg kan blinke. Det vidste vi ikke, om de ville komme til. Det betyder, at jeg kan køre bil igen, og gøre ting med mine børn, som for eksempel at køre dem i skole om morgenen. Små ting, som man normalt tager for givet, siger han.

Se videoen fra operationen i toppen af artiklen - og se billeder af den utrolige forvandling herunder. Men OBS: Vi advarer om voldsomme billeder.

Sådan så Patrick Hardison ud før den omfattende operation. Foto: NYU Langone Medical Center
Sådan så Patrick Hardison ud før den omfattende operation. Foto: NYU Langone Medical Center

Patrick Hardison i profil før operationen. Foto: NYU Langone Medical Center
Patrick Hardison i profil før operationen. Foto: NYU Langone Medical Center

Patrick Hardisons hoved bagfra før operationen. Foto: NYU Langone Medical Center
Patrick Hardisons hoved bagfra før operationen. Foto: NYU Langone Medical Center

Her er patienten netop blevet gjort klar til det store indgreb. Foto: NYU Langone Medical Center
Her er patienten netop blevet gjort klar til det store indgreb. Foto: NYU Langone Medical Center

Over 100 læger, sygeplejersker og teknikere var til stede. Foto: NYU Langone Medical Center
Over 100 læger, sygeplejersker og teknikere var til stede. Foto: NYU Langone Medical Center

Her fjerner kirurgerne Patrick Hardisons hovedbund. Foto: NYU Langone Medical Center
Her fjerner kirurgerne Patrick Hardisons hovedbund. Foto: NYU Langone Medical Center

Den lyserøde farve i den ene halvdel af patientens ansigt er ifølge lægerne et godt tegn, fordi det betyder, at blodforsyningen er blevet gendannet. Foto: NYU Langone Medical Center
Den lyserøde farve i den ene halvdel af patientens ansigt er ifølge lægerne et godt tegn, fordi det betyder, at blodforsyningen er blevet gendannet. Foto: NYU Langone Medical Center

Lægerne havde forventet, at Patrick hardisons ansigt ville hæve. Foto: NYU Langone Medical Center
Lægerne havde forventet, at Patrick hardisons ansigt ville hæve. Foto: NYU Langone Medical Center

Sådan ser Patrick Hardison ud i dag efter en vellykket ansigtstransplantation. Foto: NYU Langone Medical Center
Sådan ser Patrick Hardison ud i dag efter en vellykket ansigtstransplantation. Foto: NYU Langone Medical Center

 

Seneste nyt

Folk med høj uddannelse, der opfører sig top-idiotisk

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.