Pave Frans sammenligner aborter med lejemord

Under konference sammenligner pave Frans aborter med lejemord, mens abortkampen igen er på dagsordenen i USA

Selvom en abort at at sammenligne med at få udført et lejemord, giver paven kvinder, der fravælger fosteret, syndsforladelse på ubestemt tid. Foto: Max Rossi/AP
Selvom en abort at at sammenligne med at få udført et lejemord, giver paven kvinder, der fravælger fosteret, syndsforladelse på ubestemt tid. Foto: Max Rossi/AP

Endnu en gang gentager pave Frans sit synspunkt om, at aborter er uacceptable. Det er det samme som at hyre en lejemorder, lyder det.

- Er det lovligt at eliminere et menneskeliv for at løse et problem, er det lovligt at hyre en lejemorder til at løse et problem, spørger paven.

Udtalelsen kom lørdag under en konference om brug af aborter, som Vatikanet selv afholder.

Her blev paven spurgt til brug af aborter, hvis det bliver opdaget, at et ufødt barn lider af en alvorlig sygdom.

- Alle børn er en gave, der forandrer en familiehistorie, siger han.

Tid til at forberede døden
Hvis børnene ikke har lang tid at leve i, vil den medicinske behandling ikke gå til spilde, mener paven. Ifølge ham vil det blot give forældrene tid til at forberede døden.

- Det barn vil være i deres liv for evigt, siger pave Frans.

Ordene falder, mens abortkampen er højt på dagsordenen i USA, hvor konservative republikanere i flere delstater forsøger at stramme reglerne.

Pave Frans har tidligere brugt ordet 'lejemorder' i relation til aborter i oktober 2018. Det blev mødt af skarpe reaktioner fra lægekredse.

Raceudskillelse
Samme år sammenlignede han også aborter med nazisternes raceudskillelse under Holocaust.

I den romerskkatolske kirke er abort en meget alvorlig synd. Det kan føre til udelukkelse fra kirken.

Paven gjorde det dog muligt for katolske præster at give kvinder, der har fået foretaget en abort, syndsforladelse på ubestemt tid.

Begrundelsen var, at der ikke er nogen synd, der er 'så stor, at Guds barmhjertighed ikke kan nå den og tørre den væk'.

53 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere