Pave Frans under julemesse: Flygtninge er nutidens Maria og Josef

I sin midnatsmesse opfordrer paven verdens 1,2 milliarder katolikker til ikke at ignorere flygtningekrisen

Foto: Alessandra Tarantino/AP
Foto: Alessandra Tarantino/AP

Flygtninge og migranter er ligesom Maria og Josef, der ikke kunne finde et sted at bo i Betlehem. Og troen kræver, at udlændinge hilses velkommen.

Det er et af budskaberne fra pave Frans, der søndag aften står for midnatsmessen i Peterskirken i Vatikanet.

Pave Frans fejrer i år sin femte jul som overhoved for verdens 1,2 milliarder katolikker. Under midnatsmessen er omkring 10.000 mennesker på plads inde i Peterskirken, mens mange andre følger gudstjenesten fra pladsen udenfor.

Foto: Alessandra Tarantino/AP
Foto: Alessandra Tarantino/AP
 

Rejser i helligt fodspor
Paven opfordrer verdens katolikker til ikke at ignorere flygtninge- og migrantkrisen.

Han fortæller den bibelske historie, om hvordan Maria og Josef måtte rejse fra Nazareth til Betlehem for at lade sig registrere ved en folkeoptælling, som kejser Augustus havde befalet.

- Så mange andre fodspor er gemt i Josef og Marias fodspor. Vi ser sporene efter hele familier, som er tvunget til at rejse, siger paven.

- Vi ser sporene efter millioner af mennesker, som ikke selv vælger at rejse, men som er fordrevet fra deres eget land, og som tvinges til at efterlade dem, de holder af.

Foto: Alessandra Tarantino/AP
Foto: Alessandra Tarantino/AP
 

Statsborgerskab kommer fra Gud
Selv de hyrder, der ifølge biblen var de første til at se Jesus-barnet, var "tvunget til at leve på kanten af samfundet" og blev opfattet som beskidte, ildelugtende udlændinge, forklarer pave Frans videre.

- Alt ved dem vakte mistro. De var mænd og kvinder, som skulle holdes på afstand, og som folk frygtede, siger han.

Pave Frans opfordrer til 'en ny social fantasi, hvor ingen nogensinde skal føle, at der ikke er plads til dem på denne jord'.

Den 81-årige pave, som er født af italienske migranter i Argentina, har brugt sin position til at forsvare flygtninge og migranter, hvilket ofte har sat ham i strid med politikere.

- Vores bevis på statsborgerskab kommer fra Gud. Det gør respekt for migranter til en integreret del af kristendommen, siger paven i sin prædiken.

Foto: Alessandra Tarantino/AP
Foto: Alessandra Tarantino/AP
 

Fordømmer menneskehandlere
Samtidig fordømmer han menneskehandlere, der tjener penge på desperate flygtninge. Paven kalder menneskehandlere 'hvor tids Herodes med blod på deres hænder'.

Det sker med henvisning til den bibelske fortælling om Herodes, jødernes konge, der beordrer alle drengebørn nær Betlehem slået ihjel, fordi han frygter, at Jesus en dag vil fortrænge ham.

194 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere