Paven skal vaccineres

Pave Frans skal coronavaccineres i den kommende uge, skriver nyhedsbureauet AFP. Samtidig fortæller Dronning Elizabeth af England, at hun allerede er blevet vaccineret

Pave Frans har ikke meget til overs for vaccinenægtere.

Derfor går han nu selv forrest, og vil modtage coronavaccinen i næste uge. Det skriver nyhedsbureauet AFP på Twitter.

Samtidig skriver nyhedsbureauet, at pave Frans kalder oppositionen til vaccinen for 'selvmorderisk,' skriver AFP.

Artiklen fortsætter efter tweetet ...

Det romersk-katolske overhoved har tidligere langet voldsomt ud efter folk, der prøver på at undslippe de nuværende strikse coronarestriktioner i hjemlandet Italien.

Paven langer ud: De er egoister

Paven skal vaccineres

Sådan fungerer Moderna og Pfizers coronavaccine

Nu går han skridtet videre i kampen mod coronavirussen og lader sig vaccinere.

Dronning Elizabeth vaccineret lørdag
Storbritanniens Dronning Elizabeth og hendes mand, Phillip, er kommet paven i forkøbet og blev allerede coronavaccineret i dag, lørdag. Det skriver Reuters.

- Dronningen og hertugen af Edinburgh har i dag modtaget covid-19 vaccinationen, meddeler kongehuset i en udtalelse.

Dronning Elizabeth og hendes mand modtog vaccinationen i kongehuset af hendes personlige doktor.

Kongehuset fortæller samtidig, at de melder ud om vaccinationen for at komme enhver spekulation i forkøbet.

Elizabeth II af Storbritannien er 94 år, og hendes mand er 99 år gammel.

Vores egen Dronning Margrethe blev allerede på årets første dag vaccineret mod coronavirussen.

Dronning Margrethe er blevet vaccineret mod corona

Dronning Elizabeth og hendes mand er lørdag blevet vaccineret mod coronavirussen, meddeler kongehuset af Storbritannien. Foto: Paul Hackett/Ritzau Scanpix
Dronning Elizabeth og hendes mand er lørdag blevet vaccineret mod coronavirussen, meddeler kongehuset af Storbritannien. Foto: Paul Hackett/Ritzau Scanpix