Klippet af vrede Pave Frans, der giver en kvinde to 'rap over nallerne', er på kort tid gået verden rundt.
Ikke mindst på sociale medier har episoden, hvor det katolske overhoved lader sin frustration få frit løb for rullende kameraer, vakt både masser af undren og forargelse. Og derfor følte paven sig nødsaget til at beklage sin opførsel.
- Vi mister tålmodigheden tit. Det sker også for mig. Jeg vil gerne undskylde for det eksempel, der var i går, lød det fra paven før messen i dag i Vatikanet.
Efter sin undskyldning tog han desuden afstand fra 'al vold mod kvinder', og kaldte kvinder 'kilden til liv', som 'konstant bliver krænket, slået, misbrugt og tvunget ind i prostitution'.
To klask
Den omtalte episode skete på Peterspladsen i aftes, da en kvinde greb fat i paven, mens han var i gang at give hånd til nogle af de tusindvis af fremmødte. Pave Frans blev derefter synligt vred og gav hende to små klask.
Pave Frans blev 83 år gammel i december. Hans oprindelige navn er Jorge Mario Bergoglio.
Han blev valgt som pave, da den hvide røg steg op af skorstenen i Det Sixtinske Kapel 13. marts 2013
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.