Paven vasker fødder på romerske fanger i minde om ydmyg Jesus

Katolske, kristne og en buddhistisk fange fik vasket fødderne rene af pave Frans i et romersk fængsel

Følg Samfund

Pave Frans har torsdag gennemført sit årlige ritual med at vaske fødder op til påske. I år har paven vasket indsattes fødder i fængslet Regina Cæli i Rom.

- Jeg knæler for hver enkelt af jer, siger paven fra fængslet i en lydoptagelse, der sendes via Vatikanets radiostation.

Der bliver ikke delt billeder eller videooptagelser fra ritualet skærtorsdag, da man vil beskytte de indsattes privatliv.

Otte af fangerne er katolikker. Men paven vasker også fødder på to muslimer, en ortodoks kristen og en buddhist, oplyser Vatikanet.

Fangerne er fra Italien, Filippinerne, Marokko, Colombia, Nigeria og Sierra Leone.

Ritualet sker i erindring af Jesus, som siges at have vasket sine 12 disciples fødder før Den Sidste Nadver.

Under ritualet taler paven om Jesus' ydmyghed. Han siger, at hvis "konger, kejsere og statsoverhoveder" havde fulgt Jesus' eksempel, så "havde vi ikke haft mange krige".

- En straf uden håb er ikke kristen. Den er ikke human. Derfor er dødsstraf ikke human eller kristen, siger paven under besøget.

/ritzau/dpa

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Papes ambition at være både dyr og dårlig?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+