Pegida-march i Wien stoppet af talstærke modstandere

Vi er folket, råbte 200 anti-islamiske demonstranter i Wien, men de blev overdøvet af 5000 moddemonstranter

Følg Samfund

Der var mandag aften på ny protester fra den anti-islamiske gruppe Pegida i adskillige tyske byer, men moddemonstranterne var flere steder i flertal.

Således også i Wien, hvor der for første gang i Østrig blev afholdt en Pegida-demonstration.

200 mennesker var mødt op til deres første march, men de blev blokeret af 5000 moddemonstranter.

Der var udkommanderet 1200 politifolk for at forhindre, at det skulle udvikle sig til sammenstød.

Den lille Pegida-flok forsøgte sig med kampråbet 'Vi er folket', men de blev overdøvet af et 'ned med Pegida' fra moddemonstranterne.

En gruppe af de ledende medlemmer af den tyske Pegida-bevægelse meddelte tidligere mandag, at de danner en ny organisation og planlægger at demonstrere søndag i Dresden i det østlige Tyskland.

Den nye gruppe, der kalder sig Direkte Demokrati for Europa, siger, at den vil demonstrere søndag for ikke at blive forvekslet med Pegidas mandagsmarcher, siger Kathrin Örtel, der er tidligere talskvinde for Pegida.

Örtel forlod Pegida i sidste uge, og det skete med en understregning af behovet for at lægge afstand til den radikale Pegida-organisation i Leipzig og et ønske om slippe af med Pegidas tidligere leder Lutz Bachmann.

Det har forlydt, at den nye gruppe vil nedtone modstanden mod asylansøgere og i stedet fokusere mere på lov og orden i samfundet.

Bachmann trak sig tilbage i januar, efter at det kom frem, at han på sociale medier har ladet sig gengive på et foto som Adolf Hitler.

Pegida er en forkortelse for Patriotiske Europæere mod Islamiseringen af Vesten. Siden efteråret har der i Dresden og andre byer været demonstrationer hver mandag aften mod, hvad der betegnes som islamisering af det tyske samfund.

Helt op mod 25.000 har demonstrationerne kunnet samle i Dresden, men opbakningen er stærkt på retur efter afsløringen af Bachmmann i Hitler-positur.

Hun mobber. Hun intimiderer. Hun håner.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.