Pendlere vrede på rejsekortet: Der er begået løftebrud

50 kroner i gebyr for et nyt rejsekort er stik imod de løfter, som landets rejsende har fået, mener pendlertalsmand

Hør her, hvad Ekstra Bladets tech-ekspert mente om forårets rejsekort debat.

Det er ikke nok, at trafikselskaberne nu øger gyldigheden på rejsekortet fra fem til syv år. Og sætter en udløbsdato på kortene. Det mener talsmanden for pendlerne på Kystbanen, der er forundret over, at en udskiftning af kortene fortsat skal koste et gebyr på 50 kroner:

- Det skal selvfølgelig være gratis. Det har det jo altid været med klippekort og billetter, siger pendlertalsmand Michael Randropp til Ekstra Bladet.

Efter massivt pres: Nu ændrer Rejsekortet forhadt regel

Lovede billigere system

Gebyret strider ifølge ham mod, hvad pendlerne i sin tid blev lovet, nemlig et billigere system:

- Rejsekortet blev solgt med løftet om, at det ville blive både nemmere og billigere, fordi man slap for klippekortene. Det kostede jo rigtig mange penge i reservedele at vedligeholde maskinerne til klippekort. Og det var også dyrt at sælge kortene, fordi man skulle give provision til butikkerne, der solgte kortene.

- Så når man nu har fået et billigere billetsystem, er det altså meget besynderligt, at der pludselig skal lægges et gebyr over på de rejsende for at få lov til at købe en billet. Det vil vi ikke acceptere.

Michael Randropp opfordrer trafikselskaberne bag rejsekortet til omgående at droppe gebyret:

- Enten har de bildt os noget på ærmet, da de sagde, at det blev et billigere rejsesystem. Eller også er det blevet meget dyrere med rejsekortet. Men så må de jo sige det.

Pensionist med rejsekort raser over forklaring: Rabat gælder ikke på Sjælland

En million rejsekort tvangslukkes: Koster pludselig penge at få et nyt

Politiker: Få det nu løst
Sagen får også opmærksomhed i Folketinget, hvor Rasmus Prehn (S) tidligere har bedt transportminister Ole Birk Olesen (LA) om et svar. Dengang afviste ministeren at blande sig. Alligevel mener folketingspolitikeren, at der fortsat er grund til at få sagen løst:

- Gebyrer er et skud i foden på rejsekortet fra rejseselskabernes side, mener Rasmus Prehn.

- Derfor er det her noget, som trafikselskaberne bør klare selv. Og kan de ikke det, må det altså være så små beløb pr. rejse, at det kan løses. Det giver ingen mening, at de rejsende skal bøvle med at betale for at få udskiftet deres rejsekort.

Pris på letbane eksploderer: Bus-passagerer betaler

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri