'Penis'-kat går viralt: Ingen vil have hende

Katten Daisy har ikke så nemt ved at finde et hjem 

Daisy er stadig ledig. Foto: Mini kitty community
Daisy er stadig ledig. Foto: Mini kitty community

'Nogen ville måske sige, at det var uheldige ansigtstræk, men vi synes bare, hun er unik', sådan skrive Mini Kitty Commune til et billede af katten Daisy, der lige nu leder efter et hjem.

Desværre for Daisy går det ikke vanvittigt godt med at finde folk, der gerne vil have hende, og det kan måske skyldes, at hun er indehaver af et penis-formet mærke i midten af hovedet.

Derfor er der ikke ligefrem rift om den australske kat, der er gået viralt med sit specielle ansigt.

I annoncen for Daisy har dyreinternattet skrevet, at der er tale om en niårig kat, der er rigtig glad og nem.

'Hun elsker selskab med mennesker, men kan også sagtens være sammen med andre katte', skriver de.

Kan du se det? Foto: Mini kitty community
Kan du se det? Foto: Mini kitty community
 

Om der nogensinde bliver fundet et hjem til Daisy er endnu uvist, men det må siges, at hun har fået godt med opmærksomhed allerede de første par dage på internattets hjemmeside.

'Alle der ikke elsker hende, er en 'dick' (penis på engelsk red.)', skriver en til opslaget.

'Ej, jeg elsker mærket, der ligner en penis', skriver en anden.

'Hun er så smuk, jeg håber, hun finder et hjem', skriver en tredje.

Der er dog også flere, der slet ikke mener, at der er tale om et 'penis'-mærke, men derimod noget helt andet.

'Jeg synes, det ligner et hjerte', skriver en.

'Jeg kan kun se en engel med spredte vinger', skriver en anden.

'Det ligner da en føniks', mener en tredje.

86 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere