Penisfutteraler og finger-afskæring: Isoleret stamme endelig filmet

Trods pres fra omverdenen bevarer folkefærdet deres traditionelle levevis

Kom tæt på en at verdens mest isolerede folkefærd i videoen her. (Caters)

Dani-folket, der lever på Vest-Papua i Indonesien, er et af verdens mest isolerede folkefærd.

I videoen herover har du dog en sjælden mulighed for at komme tæt på en af stammerne og nogle af de ritualer, der praktiseres under deres ugelange kulturelle festival.

Her fremfører stammens mænd blandt andet rituelle danse iført penisfutteral, også kaldet koteka, mens kvinderne tilbereder helstegte vildgrise over åbne flammer.

Det er den indonesiske fotograf Hariandi Hafid, der har haft muligheden for at komme tæt på stammen og forevige dens ritualer.

- Festivalen handler om at udføre hellige ritualer, der ærer deres forfædre.

- Deres dans er inspireret af krige, der har fundet sted før i tiden, og fra tid til anden stadig finder sted mellem de forskellige stammer, siger Hariandi Hafid.

Dani-folket er dog også kendt for deres mere brutale ritualer, der blandt andet inkluderer afskæring af det yderste led på en finger. Det praktiseres af stammens kvinder for at markere tabet af et nærtstående familiemedlem.

Selvom det ritual er blevet fordømt af den indonesiske regering, fandt Hariandi Hafid dog flere beviser på, at traditionen stadig lever blandt de ældre kvinder i stammen.

- Nogle ritualer er blevet mindre udbredte, som for eksempel finger-afskæring, der bliver påvirket af fremmede religioner.

- Men kotekaen er stadig meget udbredt. Udover at fungere som påklædning markerer den også social status og er et symbol på modstand, fortæller Hariandi Hafid, der er meget forbløffet over hvor velbevaret dani-folkets kulturarv er.

- Det mest bemærkelsesværdige er måden, de klæder sig på. Der er stadig mange som bruger koteka til hverdag, lyder det.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Selv i 2018 opdages der nye, isolerede folkefærd. Her finder en drone et hidtil ukendt brasiliansk amazonefolk, hvis navn er ukendt. Video: AP

Samfund - 24. aug. 2018 - kl. 07:09 Drone opdager hemmelig stamme: Har aldrig mødt andre

Denne mand menes at være den sidste overlevende fra sin stamme, Han har boet alene, efter en gruppe landmænd angreb og dræbte de sidste andre levende medlemmer for 22 år siden. Han har af den årsag fået betegnelsen 'verdens mest ensomme mand.

Manden lever i bedste Tarzan-stil. Foto: Funai / Handout Samfund - 25. jul. 2018 - kl. 19:53 Verdens mest ensomme mand filmet for første gang

71 kommentarer
Vis kommentarer