Pensioneret førerhund har fået kræft - vil nå disse 20 ting før den dør

Isaac har kun et par uger tilbage at leve i – men han og hans ejere har tænkt sig at gøre det til de bedste uger af hans liv

Foto: Briana May
Foto: Briana May

Ejerne til Isaac, en pensioneret førerhund fra Australien, fik fredag en nedslående besked fra dyrlægen.

Hunden har kræft i den terminale fase, og det forventes højst, at han kan leve i et par uger mere.

Så Briana May, der er Isaacs ejers kusine, fik en idé til, hvordan de kunne gøre Isaacs allersidste tid på jorden helt uforglemmelige. Både for ham selv og for de mange mennesker omkring ham.

 

På den lukkede hunde-side Cool Dog Group på Facebook har hun vist frem, hvordan hun har lavet en liste med 20 ting, som hun og ejerne vil hjælpe Isaac med at nå før han skal videre til de evige græsmarker.

Flere medier, blandt andre Independent, beretter om Briana Mays idé til en såkaldt ’bucket list’, der blandt andet indeholder at lege på stranden, spise hunde-is, komme i problemer med politiet, tage en lur og få et bad.

 

- Listen virker måske fjollet, men Isaac er en pensioneret førerhund, så der er en del ting på listen, som han kommer til at prøve for første gang i sit liv, siger Briana May i opslaget, hvor hun opfordrer andre hundeejere til at komme med inspiration og sende billeder af deres hunde, når de fik deres sidste hundeønsker opfyldt.

Shit! Det skete bare ikke - se hvordan en jaloux hund fik ødelagt et pars bryllupsfoto.

46 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere