Pensioneret politichef bliver ny borgmester i New York

Demokraten Eric Adams overtager borgmesterposten i USA's største by fra nytår efter partifællen Bill de Blasio

Demokraten Eric Adams har vundet tirsdagens borgmestervalg i New York City. Foto: Ed Jones/Ritzau Scanpix
Demokraten Eric Adams har vundet tirsdagens borgmestervalg i New York City. Foto: Ed Jones/Ritzau Scanpix
Følg Samfund

Som forventet blev 61-årige Eric Adams tirsdag valgt som ny borgmester i New York City

Adams har de seneste syv år været præsident for lokalregeringen i bydelen Brooklyn, og nu tager han altså et skridt op i hierarkiet og bliver førstemand i den største by i USA.

- Det er officielt. Vores fem bydele-, bank på enhver dør-, nå enhver vælger-kampagne var en succes: Vi har vundet kampen om borgmesterposten i New York City, skrev Adams på Twitter tirsdag aften.

- Dette er en drøm, der bliver til virkelighed, og jeg kunne ikke være mere stolt af at repræsentere denne by, som vi alle elsker, som jeres nyvalgte borgmester.

Adams førte valgkamp på løfter om at øge sikkerheden og give en stemme til arbejderklassen. Samtidig er han nået bredt ud i befolkningen i kraft af sin baggrund som politimand og som en farvet mand, der er vokset op i byen under trange kår.

Som 15-årig småkriminel blev han anholdt af politiet og blev tæsket af hvide betjente, indtil en sort betjent skred ind og fik stoppet afstraffelsen. Det har Adams fortalt om i interview.

Han besluttede sig senere for at forandre politiet indefra. Han blev politimand og arbejdede i korpset i 22 år, før han gik ind i politik. Han besad posten som politichef, da han lod sig pensionere.

Vil øge sikkerheden
Adams har tilhørt det republikanske parti, men er nu valgt som borgmester for Demokraterne.

Udfordringerne for den nye borgmester er mange og store. Coronapandemien har kostet byen dyrt, og den oplever en stigning i antallet af skyderier.

Adams har gjort det til en mærkesag at øge sikkerheden i byen.

- Sikkerhed, sikkerhed, sikkerhed. Gøre vor by sikker, siger Adams igen og igen, når han interviewes om sin ambition som som borgmester, skriver New York Times.

Adams har også talt om at fremskynde planer om en betalingsring om Manhattan for at bruge pengene på at renovere den aldrende undergrundsbane i metropolen. 

Eric Adams overtager borgmesterposten 1. januar efter partifællen Bill de Blasio, der har siddet de maksimale otte år i embedet.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Det er fuldstændig hat og briller