Pensionist-par fandt smuthul i lotteri: Vandt 170 millioner

Det tog Jerry tre minutter at regne fidusen ud - og den er helt lovlig

Pensionisterne Marge og Jerry er her samlet med nogle af deres børn
Pensionisterne Marge og Jerry er her samlet med nogle af deres børn

Jerry og Marge Selbee mødte allerede hinanden som teenagere. Ægteparret levede et stille liv i den lille by Evart i staten Michigan i USA, hvor de i fællesskab drev en kiosk gennem hele livet og sammen fik seks børn.

Ægteparret gik på pension i år 2000. Men kun tre år efter ændrede deres liv sig totalt, da Jerry tilfældigvis så en annonce for et nyt stats-lotteri ved navn 'Winfall'. Jerry havde gennem hele sit liv som en slags hobby taget flere universitets-eksamener i matematik og var et slags amatør-geni med tal. Og da han gennemlæste reglerne for lotteriet, udregnede han i løbet af kun tre minutter en smart måde til sikker gevinst. Ægteparret vandt herefter på kun otte år sammenlagt 170 millioner kroner ved på helt lovlig vis at malke to forskellige stats-lotterier for millioner af kroner.

Det skriver flere medier heriblandt 60 Minutes, CBS og Huffington Post

Pengene regnede nærmest ned fra himlen til det pensionerede ægtepar i otte år. (Foto: EB Motor)
Pengene regnede nærmest ned fra himlen til det pensionerede ægtepar i otte år. (Foto: EB Motor)
 

- Jeg læste lotteri-annoncen og tænkte lidt over det, og i løbet af tre minutter havde jeg fundet smuthullet i lotteriet, fortæller Jerry Selbee til '60 minutes', der præsenterede historien i deres tv-program i søndags.

De fleste kender lotterier eller lotto-spil, hvor en 'jackpot' fortsætter med at blive større og større indtil en heldig vinder rammer alle tallene og vinder den helt store gevinst. I 'Winfall-lotteriet' er der imidlertid en regel, der siger, at hvis 'jackpot'-beløbet er nået op på 32 millioner kroner, og ingen har ramt de rigtige tal, så bliver gevinsten fordelt nedefter til fem rigtige, fire rigtige og tre rigtige. Og det betyder, at der i denne uge vil være mange flere vindere, der vinder de mindre gevinster. Winfall-lotteriet kaldte selv fænomenet for en såkaldt 'rolldown'.

Det lyder måske for nogle lidt kompliceret, men for Jerry er det matematisk barnemad. Han forklarer sin fidus således:

- Hvis jeg spillede 1.100 dollars, ville jeg ud fra matematisk udregning have en enkelt fire-rigtige-vinder til en værdi af 1000 dollars. Jeg dividerede 1.100 dollars med seks i stedet for 57, fordi jeg lavede en mental hurtig fræk udregning og kom frem til tallet 18. Så jeg vidste, at jeg ville have 18 eller 19 tre-rigtige vindere til 50 dollars stykket. Og det giver sammenlagt 900 dollars. Så hvis jeg investerede 1.100 dollars, ville jeg få udbetalt 1.900. En fortjeneste på 800 dollars, fortæller Jerry til '60 Minutes'.

Næste gang, der blev annonceret en såkaldt 'rolldown', investerede Jerry først uden sin kones viden 3.600 dollars i lotteriet og vandt 6.300 dolars. Næste gang investerede han 8.000 dollars og fordoblede næsten beløbet. Nu havde han fået sikkerhed for sin geniale ide og fortalte sin kone Marge om sit lotteri-spil. Og hun var straks med på ideen og gik aktivt med ind i ægteparrets nye fidus.

Jerry og Marge begyndte hurtigt at øge deres investeringer i 'Michigan statslotteriet Winfall', og spillede nu ofte for flere hundrede tusinde dollars ad gangen, når der var 'rolldown'. Jerry startede et selskab ved navn 'G.S. Investment Strategies'. På et tidspunkt investerede de 515.000 dollars i en 'rolldown' svarende til ca. 3,3 millioner danske kroner og fik 5,5 millioner retur. Det varer til en gevinst på 2,2 millioner kroner på en enkelt uge. Et overskud på ca. 60 procent.

Familie og nære venner blev inviteret ind i selskabet, der på et tidspunkt bestod af 25 medlemmer. Og der blev købt flere og flere lotteri-kuponer, hver gang der var 'rolldown'. Millionerne rullede ind. Men i 2005 lukkede 'Michigan Statslotteri Winfall' ned pludseligt. Og de begrundede ironisk nok nedlukningen med manglende salg af lotteri-kuponer.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Her ses Jerry og Marge i forgrunden sammen med fem af deres børn og nogle af deres ægtefæller samt et lille barnebarn. (Foto: Privatfoto)
Her ses Jerry og Marge i forgrunden sammen med fem af deres børn og nogle af deres ægtefæller samt et lille barnebarn. (Foto: Privatfoto)
 

Jerry og hans selskab 'G.S Investmest Strategies' fandt imidlertid hurtigt nye græsgange. I staten Massachusetts var der nemlig et lignende lotteri ved navn 'Cash Winfall', som ægteparret nu begyndte at malke på helt lovlig vis.

Jerry og Marge kørte 1450 kilometer i bil til staten Massachusettes for at købe lotteri-kuponer, hver gang der blev annonceret en 'rolldown'. Det gjorde de i sammenlagt 6 år, indtil avisen Boston Globe pludselig præsenterede en dybdeborende artikel, der afslørede, at der på visse tidspunkter og på visse steder blev købt usædvanligt mange lotteri-kuponer i 'Cash Winfall-lotteriet'. Og i artiklerne blev Jerry og Marge Selbee nævnt som nogle af de helt store aktører.

Herefter lukkede staten 'Cash Winfall-lotteriet' ned og startede en undersøgelse af sagen ledet af inspektør Greg Sullivan.

- Vi arbejdede ud fra teorier omkring korruption og organiseret kriminalitet. Så jeg blev virkelig overrasket, da vi til sidst fandt ud af, at det drejede sig om et matematisk geni, der havde opfundet en metode til at vinde over statslotteriet på lovlig vis, fortæller Greg Sullivan til '60 Minutes'.

Gennem de otte år malkede Jerry og Marge og deres selskab de to stats-lotterier for sammenlagt 170 milloner kroner. Ægteparret scorede personligt hele 52 millioner kroner. Jerry og Marge brugte pengene til at renovere deres hus samt til at hjælpe deres seks børn, deres 14 børnebørn og 10 oldebørn. De har blandt andet betalt for alle børnenes uddannelser.

Men det gamle ægtepar har stadig lyst til at regne den ud. Nu spiller de poker et par gange om ugen. Dog kun om småpenge.

Pengene rullede ind i otte år. To statslotterier lukkede ned, og en undersøgelse afgjorde, at ægteparret havde handlet fuldstændig lovligt. (Foto: Ritzau/Scanpix)
Pengene rullede ind i otte år. To statslotterier lukkede ned, og en undersøgelse afgjorde, at ægteparret havde handlet fuldstændig lovligt. (Foto: Ritzau/Scanpix)
 

1 af 4 Pengene regnede nærmest ned fra himlen til det pensionerede ægtepar i otte år. (Foto: EB Motor)
2 af 4 Her ses Jerry og Marge i forgrunden sammen med fem af deres børn og nogle af deres ægtefæller samt et lille barnebarn. (Foto: Privatfoto)
3 af 4 Pengene rullede ind i otte år. To statslotterier lukkede ned, og en undersøgelse afgjorde, at ægteparret havde handlet fuldstændig lovligt. (Foto: Ritzau/Scanpix)
4 af 4 Pensionisterne Marge og Jerry er her samlet med nogle af deres børn
37 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere