Pensions-ekspert advarer: Pas på denne faldgrube

Det er vigtigt jævnligt at tjekke op på sin pensionsopsparing - især når man oplever store livsændringer

Man bør hverken indbetale for meget eller for lidt til sin pensionsopsparing, lyder det fra seniorøkonom Britt Ambjørn Christiansen. Pressefoto
Man bør hverken indbetale for meget eller for lidt til sin pensionsopsparing, lyder det fra seniorøkonom Britt Ambjørn Christiansen. Pressefoto
Følg Samfund

De fleste mennesker oplever gennem livet ting som at flytte, blive gift, få børn eller gå op og ned i løn.

Men det er ikke alle, der lige husker at tjekke op på deres pensionsopsparing, når de står midt i en stor livsændring. Og det er ellers vigtigt, lyder det fra seniorøkonom hos Danica Pension Britt Ambjørn Christiansen.

- Når der sker større begivenheder, har det ikke kun stor betydning for ens liv, men også for ens pensionsordning, siger Britt Ambjørn Christiansen.

- Pension er ikke nødvendigvis det første, man tænker på i en sådan situation. Men typisk ændrer ens økonomi sig i forbindelse med de her ting, og så skal man måske spare anderledes op, end man gjorde før.

Kan komme efterslæb
Ifølge Britt Ambjørn Christiansen kan det have stor betydning, hvis man over en længere periode ikke har haft styr på sin pensionsopsparing.

- Kommer man for eksempel bagud med sin pensionsordningen tidligt i livet, kan det være sværere at indhente det, hvis man først opdager det fem eller ti år senere. Så kan der være opstået et efterslæb, som man skal forsøge at fylde ud.

- Det er også en fordel at have pengene stående, for så kan de trække renter, fortæller Britt Ambjørn Christiansen.

Det er især vigtigt at tjekke sin pensionsordning efter i sømmene, hvis man skifter job.

- Et jobskifte er altid en oplagt mulighed for at få tjekket, om man sparer tilstrækkeligt op. Mange oplever nemlig også en lønændring, når de starter i et nyt job, siger Britt Ambjørn Christiansen.

Mange skifter arbejde
Netop jobskifte er der da også en del af. Ifølge de seneste tal fra juli har der således det seneste år - fra august sidste år til juni i år - været næsten 900.000 af slagsen, og i sommer blev der endda slået rekord for juli måned, da der var 67.206 jobskifte blandt danskerne.

- Det er vigtigt, at man hele tiden undervejs i livet sikrer sig, at man hverken sparer for meget eller for lidt op, siger Britt Ambjørn Christiansen.

- Så hvis noget ændrer sig i ens liv, vil jeg anbefale, at man tager fat i sit pensionsselskab og lige tager et tjek med dem. Din pensionsordning er både dit sikkerhedsnet i dag og i fremtiden.

Danica Pension har lavet en oversigt over, hvor meget de anbefaler, at man indbetaler til sin pensionsopsparing.

Få overblikket her:

Årsløn

Så meget bør man indbetale, start 30 år

Så meget bør man indbetale, start 40 år

Forventet øvrig formue

300.000 kr.

6 %

10 %

550.000 kr.

400.000 kr.

11 %

17 %

800.000 kr.

500.000 kr.

14 %

21 %

1.150.000 kr.

700.000 kr.

20 %

31 %

1.650.000 kr.

1.000.000 kr.

22 %

34 %

2.200.000 kr.

1.500.000 kr.

23 %

35 %

3.300.000 kr.

Kilde: Danica Pension

Seneste nyt

Hun mobber. Hun intimiderer. Hun håner.

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.