Pensionskasse klamrer sig til mine-profit

PensionDanmark, har tjent penge på en armensk mine, der kritiseres for at forurene nærmiljøet og ikke at gøre nok for arbejdsmiljøet i produktionskæden – på trods af kritikken vil pensionskassen ikke betale fortjenesten tilbage

Kobberminen Teghut i Armenien. Den danske ingeniørvirksomhed FLSmidth samarbejdede med EKF og PensionDanmark om at opføre den armenske mines procesanlæg. (Foto: Jens Malling)
Kobberminen Teghut i Armenien. Den danske ingeniørvirksomhed FLSmidth samarbejdede med EKF og PensionDanmark om at opføre den armenske mines procesanlæg. (Foto: Jens Malling)

En af landets største pensionskasser, PensionDanmark, har tjent millioner på en tvivlsom armensk mine, men vil – efter at have trukket sig ud af projektet – ikke tilbagebetale fortjenesten.

Minen er, som Ekstra Bladet tidligere har beskrevet, blevet stærkt kritiseret for at forurene nærmiljøet, for ikke at jordskælvssikre en tilhørende dæmning samt for ikke at gøre nok for at sikre et godt og sikkert arbejdsmiljø på et smelteri, der behandler malm fra minen.

Kobberminen Teghut i Armenien. Minen er blandt andet finansieret af danske pensionsmidler. (Foto: Jens Malling)
Kobberminen Teghut i Armenien. Minen er blandt andet finansieret af danske pensionsmidler. (Foto: Jens Malling)
 

I 2013 stillede Pensiondanmark via den russisk bank VTB 350 millioner kroner til rådighed for den armenske mine, mod at udstyret til minens procesanlæg blev indkøbt hos den hæderkronede danske ingeniør-virksomhed FLSmidth.

De 350 millioner kroner tilhører helt almindelige danskere, der hver måned indbetaler til deres pensionsopsparing.

Fra den fattige mine-region i Armenien rullede renteindtægterne jævnligt ind på PensionDanmarks konto.

- PensionDanmark har på det omtalte EKF-lån modtaget de aftalte rentebetalinger, bekræfter pensionskassens kommunikationschef Ulrikke Ekelund.

Se også: Beskyldt for miljøsvineri: Danmark trækker sig fra mine-eventyr

I oktober sidste år valgte PensionDanmark at forlade projektet og at trække million-finansieringen tilbage.

Men det betyder ikke, at pensionskassen har tænkt sig at betale fortjenesten tilbage til civilsamfundet i Armenien, der nu må lide under de ødelæggelser, som minen har forårsaget.

Ifølge lokale i området, som Ekstra Bladet talte med i efteråret, er eksempelvis en flod blevet så forurenet, at den tilstødende jord ikke kan dyrkes, ligesom der ligger et tykt lag støv over en stor del af området. Det gør det uhyre svært at dyrke frugttræer, som ellers har været en stor indtægtskilde i området i årevis.

- Vi har ingen planer om at donere vores andel af renteindtægten, siger Ulrikke Ekelund og lukker dermed for, at profitten fra det problematiske projekt kan hjælpe den lokale befolkning med at bygge deres samfund op igen.

Den danske stat har også en rolle i lokalsamfundets store problemer. Det statslige eksportkreditinstitut, EKF, har hele vejen igennem projektet garanteret PensionDanmarks finansiering, sådan at hvis den russiske bank, der fungerede som mellemmand, ikke kunne betale de aftalte renter til PensionDanmark, så ville EKF dække tabet med danske skattekroner.

Det var EKF, der i oktober traf beslutningen om at trække sig ud af mine-projektet på grund af den krasse kritik, samt fordi mine-ledelsen ikke udviste villighed til at rette op på problemerne. I forlængelse af EKFs beslutning, trak også PensionDanmark sig fra projektet.

PensionDanmark vil dog ikke ud med, hvor meget pensionskassen nåede at tjene på det armenske mineeventyr.

- Vi oplyser ikke afkast på enkeltstående lån, siger Ulrikke Ekelund.

Ekstra Bladet er imidlertid i besiddelse af dokumenter, der viser, at det armenske mineselskab betalte mellem 11 og 13 procent i renter om året af de 350 millioner kroner, som PensionDanmark via den russiske bank stillede til rådighed.

Det svarer til op mod 46 millioner kroner om året. Den russiske bank har formentligt også taget en del af rente-kagen.

Ulrikke Ekelund vil ikke ud med den nøjagtige procentsats på lånet, men afviser, at den ligger mellem 11 og 13 procent.

- Renten er tættere på en dansk statsobligation, end de tal du nævner, siger hun.

Den danske ingeniørvirksomhed FLSmidth samarbejdede med EKF og PensionDanmark om at opføre den armenske mines procesanlæg.

FLSmidth har som den eneste danske aktør stadig en rolle i mine-projektet i Armenien.

’Der er flere områder, hvor vi fortsat kan gøre en positiv forskel for miljøet og de sociale forhold på projektet. Det udstyr, vi har leveret, er det mest miljøvenlige på området, men vi er alene leverandør af udstyr og derfor ikke i en position, hvor vi pludselig kan gå ind og stille krav over for gamle og eventuelt nye samarbejdspartnere’, skrev hun i oktober i en mail til Ekstra Bladet.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen