Per Kirkeby er død

Den prisbelønnede kunstner Per Kirkeby er død i dag, oplyser familien til Politiken

Per Kirkeby blev ramt af en hjerneblødning og to blodpropper. En film dokumenterede i 2015 hans vej tilbage. Se den rørende trailer med den verdenskendte kunstner her. Video: Trailer, Mand Falder

Kunstneren Per Kirkeby sov stille ind onsdag eftermiddag. Han blev 79 år gammel.

Det bekræfter familien over for Politiken.

Han står som en af Europas betydeligste malere og billedhuggere med et væld af værker bag sig, både i og udenfor Danmark.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Per Kirkeby blev 79 år gammel. Foto: Per Folkver
Per Kirkeby blev 79 år gammel. Foto: Per Folkver

Han studerede geologi fra 1957 til 1965, der blandt andet førte ham ud på flere ekspeditioner til Grønland i 1960'erne.

Han blev uddannet cand.mag. i naturhistorie og geologi fra Københavns Universitet i 1964. Det var også i denne periode, at han begyndte at male og talentet inden for flere kunstarter foldede sig ud.

Per Kirkeby har udover at have arbejdet med kunst, også arbejdet som filmskaber og arkitekt. Han skabte skabte desuden også scenografi til flere teaterforestillinger, heriblandt til New York City Ballet.

Som en af de få danske kunstnere i tiden opnåede han at få to større udstillinger på Tate i London. Han har også udstillet sin kunst på MET i New York, Museum of Modern Art i New York og Centre Pompidou i Paris.

Derudover har han fået udstillet sine værker på en række danske museer. Ifølge Politiken fik Museum Jorn i Silkeborg, som for nylig fik overdraget hele hans arkiv.

I 2015 stod Kirkeby frem med en meddelelse til medierne, der angiveligt må have vagt skuffelse hos mange, da han meddelte, at han ikke længere kunne male. 

Det var en hjerneskade efter et fald ned ad en trappe få år tilbage, der betød, at den 76-årige kunstner ikke længere evnede at få billederne i hovedet ned på lærredet.

1 af 2 
2 af 2 Per Kirkeby blev 79 år gammel. Foto: Per Folkver

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere