Annonce:
Annonce:

Personer med skizofreni behandles mindre og genindlægges oftere

Færre med skizofreni er i kontakt med hospitalspsykiatrien. Ifølge fagfolk får de ikke den rette behandling

Andelen af personer med en skizofrenidiagnose, der er i kontakt med hospitalspsykiatrien, er faldet de seneste 15 år. I stedet er genindlæggelserne steget. Mange er ikke færdigbehandlede, når de udskrives, og de får ikke den rette behandling, siger fagfolk. (Arkivfoto) Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Andelen af personer med en skizofrenidiagnose, der er i kontakt med hospitalspsykiatrien, er faldet de seneste 15 år. I stedet er genindlæggelserne steget. Mange er ikke færdigbehandlede, når de udskrives, og de får ikke den rette behandling, siger fagfolk. (Arkivfoto) Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Samfund

Andelen af personer med skizofreni, som er i kontakt med hospitalspsykiatrien, er faldet de seneste 15 år.

Mens 65 procent af personer diagnosticeret med skizofreni var i psykiatrisk hospitalskontakt i 2007, var tallet i 2020 faldet til 52 procent.

Hospitalskontakt kan være i form af indlæggelse eller ambulant behandling.

Samtidig er antallet af genindlæggelser steget.

Det skriver Momentum, som er Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev.

Analysen er foretaget på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

Fra det lægevidenskabelige Dansk Psykiatrisk Selskab lyder det, at faldet ikke skal tolkes som en succes.

- Det havde været godt, hvis det skyldtes, vi havde fået noget fantastisk medicin eller behandling, der virker mod skizofreni.

- Men det har vi jo ikke. Så det betyder simpelthen, at de ikke får den behandling, de skal have, siger formand Gitte Ahle til Momentum.

Annonce:

Analysen viser desuden, at der opdages flere personer med skizofreni, og at de opdages tidligere.

Det samlede antal personer med skizofreni er steget fra omkring 21.500 i 2005 til 29.000 i 2020.

Skizofreni er en psykose, som påvirker evnen til at tænke, føle og vurdere virkeligheden.

Det er kendetegnet ved, at man er ude af stand til at skelne mellem virkelighed og fantasi.

Landsforeningen for psykisk sundhed (Sind) siger til Momentum, at tallene viser, hvad foreningen selv oplever: At folk bliver udskrevet, før de er parate.

Det siger landsformand Mia Kristina Hansen til nyhedsbrevet. Hun mener, at patienter med skizofreni efterlades i et tomrum, fordi de ikke er indlagt i den tid, de har brug for - og når de udskrives, er kommunerne ikke altid klædt på til at hjælpe dem.

I regeringens forståelsespapir med støttepartierne blev der givet håndslag på, at der skulle laves en 10-års plan for psykiatri en i Danmark, der har været plaget i årevis.

Endnu er der ikke sket det store.

Annonce:

Forud for Psykiatritopmøde 2012, som afholdes lørdag, sagde Enhedslisten tidligere fredag, at der er behov for endnu et milliontilskud til psykiatrien.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
A-kraft i baghaven - manges haver står klar
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: