Pervers nabo: Her bliver han afsløret af skjult kamera

Naboen stjal undertøj fra parrets soveværelse, når de ikke var hjemme

Se, hvad det skjulte kamera afslørede om Sharon og James Bulmans nabo her. Privatoptagelser

Han virkede som den perfekte og hjælpsomme nabo, men engelske Steven Gill skjulte en mørk side af sig selv, som han skjulte i årevis for sine intetanende naboer Sharon og James Bulman i nordengelske Skelton.

Steven Gill hjalp gerne til med at passe hus og kigge efter parrets datter, men for halvandet års tid siden begyndte Sharon at undre sig over, hvad der lå bag den 49-årige nabos enorme hjælpsomhed.

- Den første gang, jeg undrede mig, var en dag, han var forbi til kaffe, og jeg gik ovenpå for at skifte til mit løbetøj, som lå klar på sengen, fortæller Sharon Bulman.

- Mens jeg gjorde mig klar, så jeg Steve løbe ned ad trappen. Han forklarede senere, at han var gået ovenpå for at se på et tæppe, vi havde fået renset, men nu tror jeg selvfølgelig noget andet.

Det endelige forklaring på naboens opførsel fik Sharon og Steve Bulman, da de satte et skjult kamera op i deres soveværelse.

På optagelserne kunne de nemlig se Steven Gill snige sig ind i soveværelset, mens de ikke var hjemme, gennemrode Sharons undertøjsskuffe og 'udføre en seksuel handling' med en sok, mens han kiggede på optagelser af Sharon på sin telefon, skriver lokalmediet The Northern Echo.

- Det var aldeles rædselsfuldt at se ham på kamera gå ind i vores soveværelse, som om han ejede stedet, trække gardinerne for, lure ud af vinduet og så ellers gå direkte mod min undertøjsskuffe. Det lignede noget, han var vant til at gøre, fortæller 45-årige Sharon.

- Det var virkelig klamt og foruroligende. Han fik en nøgle, fordi han tilbød at hjælpe, mens vi var på ferie på Cypern, men han har misbrugt vores tillid på den værst mulige måde.

Sagen har nu været for retten, hvor Steven Gill kendte sig skyldig i indbrud og stalking. Han blev idømt 12 måneders betinget fængsel, 150 timers samfundstjeneste og deltagelse i et behandlingsprogram for sexforbrydere. Derudover skal han betale sagens omkostninger på 200 engelske pund og 500 pund i erstatning til Sharon svarende til i alt cirka 5900 kroner.

 

Her opdager en amerikansk mand tyve på spil i sit hjem mens han ikke er hjemme.

137 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere