PET opgiver forsøg på censur

Udgivelse af bog gør fogedforbud omsonst, mener PET, der i stedet vil undersøge, om tavshedspligt er brudt

Ekstra Bladet måtte i går censurere denne forside. Det er slut nu. (Ekstra Bladet)
Ekstra Bladet måtte i går censurere denne forside. Det er slut nu. (Ekstra Bladet)

Politiets Efterretningstjeneste, PET, opgiver nu at opretholde et fogedforbud mod udgivelsen af bogen 'Syv år for PET'.

Det sker, efter at Politiken har valgt at bringe hele bogen i et særtillæg søndag.

Se også: Efter flere fogedforbud: Avis bringer hele PET-bogen

Dermed er det ikke længere 'praktisk muligt' at forsøge at opretholde forbuddet. Det oplyser PET i en e-mail til Ritzau.

- PET kan konstatere, at Politiken søndag nat har valgt at offentliggøre hele bogen 'Syv år for PET'. Det er dermed ikke længere praktisk muligt at opretholde et fogedforbud, hedder det i en udtalelse fra efterretningstjenesten.

112 - 8. okt. 2016 - kl. 11:34 På ni timer fandt PET ingen hemmelige oplysninger i forbudt bog

Forbud mod Ekstra Bladet
PET havde forleden held med at få nedlagt fogedforbud mod bogen i Københavns Byret.

Udover fogedforbuddet mod bogen, lykkedes det PET natten til lørdag ved et hemmeligt retsmøde at få nedlagt et fogedforbud mod Ekstra Bladet. Det skete uden at Ekstra Bladet var informeret eller havde mulighed for at komme til orde.

Hemmeligt retsmøde

Retten blev sat natten til lørdag klokken 01.50 i retssal 17 i Københavns Byret. På trods af, at kun sagsøgeren, PET, var repræsenteret af advokat Henrik Nedergaard Thomsen fra Kammeradvokaten, og Ekstra Bladet altså ikke havde mulighed for at møde, gik dommer Bodil Toftemann med på efterretningstjenestens galej.

Hun sendte i nattens mulm og mørke politiet af sted med stævning og fogedforbud.

Kendelsen lød: 'Det forbydes sagsøgte at offentliggøre indholdet af bogen 'Syv år for PET' skrevet af Morten Skjoldager eller på anden måde omtale indholdet af hele eller dele af bogen'.

Dertil blev Ekstra Bladet også pålagt at betale sagens omkostninger til sagsøgeren, PET, med 10.300 kroner.

Se også: PET fik nedlagt forbud i nattens mulm og mørke

Håbløs og amatøragtig PET-aktion
Ekstra Bladets chefredaktør fortæller tidligt søndag morgen, at han ikke har hørt fra hverken PET eller byretten. Om PET's seneste træk siger chefredaktøren, som først flere timer efter det hemmelige retsmøde blev bekendt med udfaldet Arkivfoto: Jonas Olufson Krimi Tilbage i fedtefadet efter 1039 dage: Sådan husker vi Skandale-Scharf

:

- PET's aktion har fra starten været håbløs og amatøragtig. Det her udstiller endnu mere, hvor umulig opgaven har været.

Se også: Censur

Han fastholder, at Ekstra Bladet på ingen måde har bragt nationens sikkerhed i fare.

- Ekstra Bladet tager de nødvendige forbehold i forhold til bogen og har ingen interesse i at skade PET's arbejde fremadrettet, siger Poul Madsen.

Ekstra Bladet kærer mandag byrettens kendelse om forbuddet mod at omtale bogen om Jakob Scharf. Se også: Censur

Se også: Retten vil have PET-bøger beslaglagt hos medier

PET: Handler ikke om at stoppe bogen
Også Radio 24/7 og 40 boghandlere rundt om i landet er blevet ramt af fogedforbud.

Se også: PET overvejer sigtelse mod Scharf

Nu hævder PET, at det på intet tidspunkt har handlet om at stoppe udgivelsen af bogen.

- PET har intet ønske haft om at forhindre udgivelsen af bogen. PET har haft det mål at sikre, at bogen ikke indeholdt fortrolige oplysninger, som kunne skade PET's operationer, forholdet til samarbejdspartnere eller bringe PET's medarbejdere eller andre personer i fare, skriver efterretningstjenesten.

Se også: Danskerne om beslaglæggelse og fogedforbud: Slag mod ytringsfriheden

PET havde inden udgivelsen forsøgt at få forlag og forfatter til at sende indholdet af bogen til gennemlæsning. Da det blev afvist, gik efterretningstjenesten rettens vej.

Artiklen fortsætter under billedet...

Foto: Ole Steen
Foto: Ole Steen
 

Næste skridt er ifølge PET nu at finde ud af, om indholdet i bogen er i strid med blandt andet den tidligere PET-chef Jakob Scharfs tavshedspligt. Han optræder som kilde i bogen.

- PET vil nu vurdere, om der i forbindelse med bogudgivelsen foreligger brud på tavshedspligten, skriver PET.

PET-boss: Harmløs
Jakob Sharf kalder over for Politiken bogen 'harmløs over for rigets sikkerhed'.

- Når jeg har siddet syv år som PET-chef og forvaltet hensynet til, hvor langt man kan gå offentligt, så er jeg meget opmærksom på, hvilke oplysninger der kan gives, siger han til avisen.

Se også: Tidligere agent afslører: Jakob Scharf stoppede bog om PET

1 af 2 Foto: Ole Steen
2 af 2 Ekstra Bladet måtte i går censurere denne forside. Det er slut nu. (Ekstra Bladet)
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen