Peter Zobel er død

Den 81-årige tidligere Codan-boss er død søndag morgen, bekræfter familien

Her ses Peter Zobel til reception i forbindelse med Lise Nørgaards 100 års fødselsdag i juni 2017. Foto: Bo Nymann/Her og Nu
Her ses Peter Zobel til reception i forbindelse med Lise Nørgaards 100 års fødselsdag i juni 2017. Foto: Bo Nymann/Her og Nu

Den tidligere direktør i Codan og hofjægermester Peter Zobel er død.

Det bekræfter hans ekskone, Henriette Zobel, overfor Ekstra Bladet.

- Ja, han er død i morges, siger en stærkt berørt Henriette over telefonen. Hun ønsker på nuværende tidspunkt ikke at sige mere om dødsfaldet.

Artiklen fortsætter under billedet...

Henriette og Peter til kronprinsparrets bryllup. Foto: Jyllands Posten/Mik Eskestad
Henriette og Peter til kronprinsparrets bryllup. Foto: Jyllands Posten/Mik Eskestad

Peter Zobel efterlader sig børnene, Caroline, Rigmor, Sarah, Alexander og Nicolai Zobel. Den 81-årige erhvervsmand boede på det sydsjællandske gods Bækkeskov ved Præstø.

Hans livshistorie tæller flere familietragedier end de flestes. I 1971 døde Zobels første kone i en trafikulykke hvilket gjorde ham til enkemand i en alder af blot 35 år

To år senere døde parrets multihandicappede datter, Josephine, blot seks år gammel.

Artiklen fortsætter under billedet...

Peter med sønnen Alexander. Foto: Mogens Flindt
Peter med sønnen Alexander. Foto: Mogens Flindt

Han blev efterfølgende gift med Anita Zobel og derefter to gange med Henriette Zobel, første gang i 1987, men parret blev skilt efter kun et år.

Parret kunne dog ikke undvære hinanden, så i 1991 valgte de endnu en gang at sige ja til hinanden.I løbet af de 13 år, parret var sammen, fik de Peters to yngste børn, sønnerne Alexander og Nicolai.

Artiklen fortsætter under billedet...

Peter Zobel var ofte på jagt med prins Henrik. Foto: Ritzau//Stine Bidstrup
Peter Zobel var ofte på jagt med prins Henrik. Foto: Ritzau//Stine Bidstrup

I sin Codan-tid formåede Peter at styre forsikringsselskabet gennem 80' erne og 90' ernes kriser, ligesom han stod for at opkøbe det konkursramte Hafnia. Et køb, der sikrede Codans placering som absolut sværvægter inden for forsikring i Danmark.

Peter Zobel har gennem mange år haft et tæt forhold til Kongehuset og var blandt andet med til kronprinsparrets bryllup. Han var desuden hofjægermester og Ridder af Dannebrog.

Blå bog: Peter Zobel

Navn: Peter Zobel.

Født: 18. juni 1936 på Frederiksberg.

Død: 3. september 2017. I januar 2015 fik han konstateret lungesygdommen KOL.

Uddannelse: Student fra Holte Gymnasium, premierløjtnant i 1961, jurist i 1962 og advokat i 1972.

Karriere: I 1962 blev han ansat i forsikringsselskabet Codan, hvor også faren og farfaren havde været topchefer. Fra 1979-1999 var han administrerende direktør i selskabet. I 2006 blev han udnævnt som hofjægermester.

Civilstand: Fraskilt. Han fik seks børn - Josephine (død i 1973), Caroline, Rigmor, Sarah, Alexander og Nicolai Zobel.

Bopæl: Bækkeskov Gods ved Præstø Fjord.

(Kilder: Kraks blå bog, Berlingske, SN.dk)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen