PFA får ny topchef

PFAs bestyrelse har udnævnt 55-årige Allan Polack som ny administrerende direktør for PFA

Drømmejobbet er i hus for den 55-årige Allan Polack, som er udnævnt til ny administrerende direktør i PFA.

- Der skal ingen tvivl herske om, at dette er et drømmejob for mig. PFA har de seneste mange år vist stor styrke. Samtidig ser jeg, at PFA har potentiale til mere, siger Allan Polack i en pressemeddelelse fra PFA.

- PFA står på et solidt fundament og er inde i en spændende udvikling på en række områder, og jeg glæder mig til at få lov til at kunne være med i den proces og forhåbentlig bidrage til den med min viden og erfaring, tilføjer den nye topchef.

PFA’s bestyrelse har udnævnt Allan Polack, som tiltræder den 1. april. Allan Polack kommer fra en stilling som administrerende direktør i Nordea Asset Management.

PFA’s bestyrelsesformand, Svend Askær, betegner ansættelsen af Allan Polack som et perfekt match.

- Allans faglige baggrund, erfaring og det værdisæt, han kommer med, passer rigtig godt til PFA. Derfor er Allan Polack den helt rigtige til posten som ny CEO i PFA, siger Svend Askær i meddelelsen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere