Pige med sjælden sygdom blev verdensberømt: Nu er hun død

Den indiske pige Roona Begum er død i en alder af bare fem år få dage før, hun skulle opereres.

Den lille indiske pige Roona Begum er afgået ved døden efter at have klaget over vejrtrækningsbesvær, skriver nyhedsbureauet AFP.

Den lille pige var bare fem måneder fra sin sjette fødselsdag, og forældrene nåede ikke engang på hospitalet, før hun var væk.

- Hun (Roona Begum, red,) havde det ellers fint, men i søndags begyndte hun at få vejrtrækningsproblemer, så jeg ringede til min mand og bad ham komme hjem.

- Han skyndte sig hjem og gav hende vand, men før vi kunne tage hende på hospitalet, døde hun, siger Fatima Begum, mor til den nu afdøde pige, til AFP.

Samfund - 28. sep. 2015 - kl. 06:54 Lille piges hoved vokser og vokser

Lille håb
Da Roona Begum bare 14 måneder gammel blev verdenskendt i 2015, var der ikke mange, der havde regnet med, at hun skulle opleve sin anden fødselsdag.

Hendes hoved var vokset til voldsomme 94 centimeter, og hendes forældre havde ikke råd til at betale de 50 - 100.000 kr. som en operation ville koste på et indisk hospital.
Artiklen fortsætter under billedet.

I november 2013 fik Roona Begum, der ses her, endnu en operation. Denne gang for at tilrette hendes kranie, efter væsken var blevet drænet. Foto: Sagar Kaul / Barcroft India / Al
I november 2013 fik Roona Begum, der ses her, endnu en operation. Denne gang for at tilrette hendes kranie, efter væsken var blevet drænet. Foto: Sagar Kaul / Barcroft India / Al
 

Væltede ind
Få dage efter de stærke billeder af den lille pige gik verden rundt, var der dog blevet samlet over 100.000 danske kroner ind, og den lille pige kunne få indsat et dræn og få fjernet noget af alt den væske, som havde ophobet sig i kraniet.

Samfund - 28. sep. 2015 - kl. 12:20 Pengene vælter ind til pigen med kæmpehovedet

Siden har Roona Begum modtaget adskillige operationer, og hendes hoved nåede da også ned på en omkreds på 58 centimeter. I lang tid betød sygdommen dog, at hendes hoved var så tungt, at hun kun kunne sidde op.

Sjælden sygdom
Cirka 3 ud af 1.000 børn bliver født med sygdommen hydrocefalus, der også kendes som 'vand i hovedet'. Mens langt de fleste fødes med lidelsen, kan den også opstå senere hen, men det vides ifølge Sundhed.dk ikke, hvor mange der rammes senere i livet.

Se også: Baby udstødt af naboer for at have et ballon-hoved

Sygdommen er karakteriseret ved, at rygmarvsvæske ophobes i kraniet, der lægger tryk på hjernen. Indledes behandling og dræning af væsken ikke, vil det medføre svære neurologiske komplikationer og til sidst føre til, at man stopper med at trække vejret.

Hvorvidt Roona Begums død var direkte relateret til hendes sygdom vides ikke, men AFP skriver, at den fem-årige var få dage fra et få en ny operation.

21 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere