Pilot dømt for at se porno under flyvning

En pilot er blevet dømt for at se porno og blotte sig for sin kvindelige kollega under en flyvning mellem Philadelphia og Orlando

Piloten arbejdede for det amerikanske flyselskab Aouthwest Airlines. Foto: Wilfredo Lee/ritzau Scanpix
Piloten arbejdede for det amerikanske flyselskab Aouthwest Airlines. Foto: Wilfredo Lee/ritzau Scanpix

En pilot fra det amerikanske flyselskab South Airlines er dømt for at se porno på en bærbar, mens han fløj fra Philadelphia til Orlando 10. august 2020.

Ikke nok med at han så porno under flyvningen mellem de byer, så fik piloten ved navn Michael Haak også blottet sig for den kvindelige andenpilot.

Det skriver New York Post.

Piloten er dømt til et års prøvetid (probation på engelsk red.), hvilket vil sige, at han ikke skal i fængsel. Derimod skal skal Michael Haak holdes under opsyn af myndighederne, så han ikke overtræder loven igen.

Derudover er han blevet idømt en bøde på lige under 30.500 kroner.

- Det hele startede som en fælles joke mellem mig og den anden pilot. Jeg havde ikke i tusinde år forestillet mig, at det ville udvikle det sig til det her, sagde Michael Haak under den virtuelle høring.

Ifølge anklagerne begyndte Haak at gøre sig upassende tilnærmelser, da flyet nåede cruiser højde, mens andenpiloten fortsatte med sit arbejde.

Michael Haak gik på pension kort efter episoden, men han blev i april i år tiltalt for uanstændig opførsel på et offentligt sted.

Hans advokat Michael Salnick fortæller, at Haak accepterer sit ansvar for opførslen.

En talsperson fra Southwest Airlines fortæller ifølge New York Post, at flyselskabet ikke tolererer en opførsel af denne kaliber.