Pilot opdagede fejl i Boeing-fly før dødsulykker

Pilot skal have meddelt, at softwaresystemet i Boeing-fly 'løb løbsk', da han afprøvede det i flysimulatoren

Boeing 737 MAX-flyene har siden marts været underlagt flyveforbud. Foto: Ritzau Scanpix.
Boeing 737 MAX-flyene har siden marts været underlagt flyveforbud. Foto: Ritzau Scanpix.

En pilot ansat hos flyproducenten Boeing kan have opdaget problemer med flytypen 737 MAX allerede i 2016.

Det antyder beskeder sendt mellem piloten og en anden Boeing-ansat.

Her skal piloten have klaget over problemer med flyets såkaldte MCAS-software, som er det system, der mistænkes for at have været skyld i to styrt.

Ifølge dokumenterne skal piloten have sagt, at softwaresystemet 'løb løbsk', da han afprøvede det nye system i en flysimulator. Det skriver avisen New York Times.

Boeing 737 MAX-flyene har siden marts været underlagt flyveforbud over hele verden på grund af to dødsulykker i Indonesien og Etiopien inden for fem måneder.

I alt mistede 346 mennesker livet i de to styrt.

Se også: Ofre får millionerstatning

De dokumenter, der nu er kommet frem, får den amerikanske luftfartsmyndighed, FAA, til at kræve en "omgående" forklaring fra flyproducentens ledelse.

Boeings ledelse har sagt, at dokumenterne med oplysninger om mulige problemer i flyenes sikkerhedssystem blev fundet "for nogle måneder siden".

Flyproducenten videregav dokumenterne til FAA torsdag aften.

- FAA finder indholdet i dokumentet bekymrende, skriver myndigheden på Twitter.

Boeing oplyste i april, at de to flystyrt i Indonesien og Etiopien var forårsaget af en fejl i aktiveringen af flyets MCAS-funktion.

MCAS er et automatisk anti-stall-system, der skal forhindre, at flyet mister dets opdrift. Systemet er nyt, og det er blevet kritiseret, at piloterne ikke er blevet godt nok uddannet i det.

Se også: Boeing i nye problemer: Dør eksploderede angiveligt

112 - 15. aug. 2019 - kl. 20:13 Frygtede problemer: Sikkerhedslandet efter få minutter

85 kommentarer
Vis kommentarer