Piloter i stort flyselskab strejker tre dage

British Airways piloter har besluttet sig for at strejke over tre dage i september på grund af lønstrid

For første gang i fire årtier, strejker pilotet ved British Airways. Foto: Jakob Jørgensen/Polfoto
For første gang i fire årtier, strejker pilotet ved British Airways. Foto: Jakob Jørgensen/Polfoto

Den første pilotstrejke i det britiske flyselskab British Airways i fire årtier er på vej.

Pilotforeningen i British Airways har fredag besluttet, at de vil strejke 9.,10. og 27. september. Det sker på grund af en lønstrid, hvor piloterne i længere tid er blevet afvist bedre løn og vilkår.

'Det er sidste udvej, og det sker på baggrund af stor frustration med den måde, flyselskabet bliver ledet på', skriver fagforeningen i en pressemeddelelse.

Det er særligt lønnedgang og tab af fridage, der nævnes som de største problemer.

Strejke koster mere en lønstriden
Ifølge fagforeningen kommer de tre dages strejke til at koste flyselskabet omkring 120 millioner pund (985 millioner kroner). Til sammenligning er forskellen mellem piloternes- og flyselskabet lønkrav 5 millioner pund (41 millioner kroner).

British Airways kalder deres løntilbud med en stigning på 11,5 procent for 'fair' og over inflationsniveauet i Storbritannien. i en pressemeddelelse kalder selskabet strejken for en 'hensynsløs fremgangsmåde', og at den kan 'ødelægge rejseplanerne for tusindvis af kunder'.

British Airways oplyser, at man forsøger at samarbejde om fly og personale fra andre selskaber, men at man ikke kan undgå at skulle betale kompensation til mange af kunderne, hvis deres afgange bliver aflyst.

9 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere