Pirater på Esbern Snare skal løslades

Tre pirater, der har været tilbageholdt på den danske fregat, skal nu løslades, oplyser deres advokater

En nigeriansk statsborger skal nu løslades, efter han har været tilbageholdt på Esbern Snare.
Foto: Ritzau Scanpix/Lars Magne Hovtun
En nigeriansk statsborger skal nu løslades, efter han har været tilbageholdt på Esbern Snare. Foto: Ritzau Scanpix/Lars Magne Hovtun
Følg Samfund

Tre af de fire personer, der blev tilbageholdt på den danske fregat Esbern Snare i Guineabugten efter ildkamp med danske frømænd i november, skal nu løslades.

Det oplyser deres advokater til Ekstra Bladet, Ritzau og TV 2.

- Det er jo ikke overraskende, at man ikke har ønsket at retsforfølge dem i Danmark, så det kommer ikke bag på mig, og så var der ligesom ikke andre muligheder, siger advokat Niels Anker Rasmussen, der netop har fået beskeden, til Ekstra Bladet.

Advokaten oplyser, at der er såkaldt tiltalefrafald. Det betyder ikke, at anklagemyndigheden ikke mener, at hans klient er skyldig.

- Man anser ham for skyldig, men man vil ikke retsforfølge ham, siger han.

Den formodede pirat har ligesom tre andre nigerianske statsborger været tilbageholdt på den danske fregat Esbern Snare, der er på mission i Guineabugten. En af personerne har dog mistet benet og er blevet behandlet på et hospital i Ghana. Hans advokat oplyser til Ritzau, at der endnu ikke er truffet afgørelse i den sårede pirats sag.

Artiklen fortsætter efter videoen ...

Sagen kort: Den danske fregat i ildkamp i Guineabugten, 25. november 2021

Niels Anker Rasmussens klient har været varetægtsfængslet in absentia efter en dramatisk ildkamp, hvor danske frømænd skød og dræbte mindst fire formodede pirater, der angiveligt havde kurs mod et hollandsk fragtskib i området.

Advokaterne Irene Zehngraff og Ole Olsen oplyser til henholdsvis Ritzau og TV 2, at også deres klienter skal løslades.

De overlevende pirater blev alle sigtet for drabsforsøg og tilbageholdt efter ildkampen med de danske udsendte. 

Ekstra Bladet arbejder på at få oplyst, hvad der konkret kommer til at ske, og om de vil blive sejlet til Nigeria.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?