Pivskør konkurrence: Tab mest - og vind et par kunstige bryster

Opsigtsvækkende taber-konkurrence begynder nu  Esbjerg - delte meninger om præmien på et sæt splinternye silikonebryster

Mikkel Madsen lover et par kunstige bryster til den der taber mest. Foto: Christer Holte/ ritzau scanpix
Mikkel Madsen lover et par kunstige bryster til den der taber mest. Foto: Christer Holte/ ritzau scanpix

Mikkel Madsen er en ganske opfindsom herre, som i den grad forstår at skabe debat.

Manden, der ejer fitness-centeret Old School Gym i Esbjerg, har netop udskrevet en konkurrence, hvor det gælder om at tabe sig mest muligt på tolv uger.

Præmien er et par kunstige silikone-bryster til en værdi af 30.000 kroner.

Brysterne bliver monteret efter alle kunstens regler på et anerkendt dansk privathospital.

Konkurrencen - og ikke mindst den opsigtsvækkende gevinst - er allerede begyndt at skabe debat i den vestjyske offshore-by.

- Jeg ved da godt, at nogle kan blive sure over det her. Men det er jeg ligeglad med. De kan jo bare lade være med at deltage, siger Mikkel Madsen til Ekstra Bladet.

Taber sig på brysterne
Mikkel Madsen fortæller, at det at tabe sig er forbundet med store problemer- ikke mindst for kvinderne.

Foto: Christer Holte/ ritzau scanpix
Foto: Christer Holte/ ritzau scanpix

- Problemet er, at de først taber sig de forkerte steder. De bliver slanke i ansigtet, og brysterne bliver hurtigt mindre. Og det er normalt ikke her, at kvinderne ønsker at svinde ind først.

Derfor synes jeg, at det er en rigtig god ide med en præmie på et par kunstige bryster, fastslår Mikkel Madsen.

Mikkel Madsen understreger, at der er tale om en helt igennem seriøs konkurrence, hvor også mænd kan deltage. Alle vil blive vejet under kontrollerede former.

Nok i rødvinspatterne
- Men hvad skal mænd med kunstige bryster. De har vel nok i rødvinspatterne ?

- Mændene får nok ikke umiddelbart  så meget ud af gevinsten. De må give den videre til deres koner eller kærester. Og de skal til gengæld nok blive glade for præmien, mener Mikkel Madsen.

Tilmeldingen til den utraditionelle taber-konkurrence er netop begyndt. Der er løbende tilmelding, og selve konkurrencen slutter den 31. august, hvor vinderen kåres og brysterne 'uddeles.'

For at kunne deltage i konkurrencen skal man melde sig ind i fitness-centeret i de seks måneder, som konkurrencen varer. Her får man også personlig træning og kostplan med i købet.

Det er  et forkert ideal
- Du bliver beskyldt for sexisme. Hvordan har du det med det?

- Jeg synes bestemt ikke, at der er tale om sexisme. Jeg synes, at det er en god måde måde at reklamere på. Min kone synes da også, at det her er en sjov og god ide. Hun føler sig på ingen måde stødt eller krænket, siger Mikkel Madsen til Ekstra Bladet.

Foto: Christer Holte/ ritzau scanpix
Foto: Christer Holte/ ritzau scanpix
 

Det er den lokale ugeavis i Esbjerg, Ugeavisen, som har bragt historien, der ligefrem er havnet på lederplads.

Den ansvarshavende redaktør og direktør Erik Haldan fastslår således:

'Måske kan det sære kvindesyn, som hele ideen er udtryk for, ligefrem få nogle af medlemmerne i fitnesscentret til at se sig om efter et andet fitnesscenter at træne i.'

Kønssociolog,  feminist og foredragsholder  Cecilie Nørgaard er bestemt heller ikke begejstret for for det vestjyske tiltag.

- Jeg synes, at det er et forkert ideal at skabe, at piger med små eller anderledes bryster tror, at deres bryster er forkerte, og at de kan købe sig til noget bedre. Og mest af alt bliver jeg bare træt, når jeg hører om sådan en præmie, siger Cecilie Nørgaard til den lokale ugeavis.

Det lyder da skøøønt
Ekstra Bladet har spurgt den kendte debattør og provokatør Karen Thisted, hvad hun siger om en præmie på et sæt kunstige bryster.

- Det lyder da skøøøønt. Det er da en fremragende ide, som den mand har fået. Tænk sig, at man både taber sig og får et par nye bryster. Jeg får næsten lyst til at flytte til Esbjerg med det samme, siger Karen Thisted til Ekstra Bladet.

Karen Thisted synes, at man bare skal lade Mikkel Madsen fortsætte med alt det, han har gang i.

- #metoo bevægelsen handler om en branche, som er blevet rystet af noget, som absolut ikke burde finde sted. Men vi skal da ikke blive negative og blande os i, at en mand i Esbjerg vil give en vildt flot præmie, lyder det fra Karen Thisted.

Kareh Thgisted vil gerne både tabe sig og har et sæt nye attributter.
Kareh Thgisted vil gerne både tabe sig og har et sæt nye attributter.
 

 

28 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere