Planer godkendt: Kæmpe center bliver endnu større

Byråd har givet grønt lys for 19.000 ekstra kvadratmeter til storcenter

Illustration af det kommende center fra høringsmaterialet.
Illustration af det kommende center fra høringsmaterialet.

Næstved Storcenter, der i dag måler 43.000 kvadratmeter, skal være endnu større.

Det har byrådet i Næstved tirsdag godkendt på et byrådsmøde, skriver TV Øst.

Dermed kan de lokale se frem til yderligere 19.000 kvadratmeter at boltre sig på fremover.

Planerne om udvidelse blev godkendt i byrådet med et flertal bestående af alle partier med undtagelse af Enhedslisten.

Af de i alt 19.000 kvadratmeter vil 10.000 gå til butiksareal. Den vedtagne lokalplan åbner for, at der kan etableres ti mindre butikker og en biograf foruden et parkeringshus.

Byrådet har dog ikke godkendt alle planer. Blandt andet har de lyttet til kritik fra blandt andet bymidten i Næstved, og der vil derfor ikke blive tilladt udeservering i centeret, da man mener, at det er forbeholdt bymidten.

Centeret huser i dag omkring 65 specialbutikker og en Bilka. Ifølge ejeren, BlackRock, er centeret Danmarks niende-største målt på omsætning, og der er årligt omkring fem millioner besøgende.

Næstved Storcenter blev indviet i 1989, og det blev siden udvidet i 2001.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen