Planer om luksushotel går i vasken

Planerne om at bygge et nyt stort luksushotel med 294 værelser i Kuglegården på Holmen i København er gået i vasken

Kuglegården set fra oven. Foto: Ritzau Scanpix
Kuglegården set fra oven. Foto: Ritzau Scanpix

Coronavirus-udbruddet har mange ofre, og nu er et nyt luksushotel i Kuglegården ved Holmen i København det seneste i rækken.

Ifølge Ejendomswatch bekræfter direktør i byggeselskabet Mogens de Linde, Klaus Bendix Poulsen, at planerne er taget af bordet.

- Den hoteloperatør, vi havde, har vi ikke en aftale med mere. Hotelverdenen er lidt mere usikker end resten af branchen, så vi synes, det var fornuftigt at sikre os, så der ikke opstår problemer derude, siger han

I første omgang blev planerne præsenteret i februar, men så kom coronavirus.

Derfor trak den svenske hoteloperatør Nobis sig, og så måtte byggeselskabet Mogens de Linde sadle om, og jagten efter en ny lejer er sat i gang.

Kuglegården blev opført i 1742 og blev bygget til opbevaring af flådens artilleri

Tidligere har det været ejet af Forsvaret og efterretningstjenesten, men i 2016 blev det solgt til Mogens de Linde.

Planen var, at det 15.000 kvadratmeter store hotel skulle stå klar i 2023.

Se også: Foræring fra Forsvaret: Milliardær gjorde vildt røverkøb

48 kommentarer
Vis kommentarer