Annoncørbetalt - REMA 1000

Plastiksupper og døde dyr: Så farligt er plast for Jorden

Forurening med plastik ødelægger naturen og dyrelivet

Her ses en samling af større stykker af plastik i havet. Men tiden bliver det brudt ned til mikroplast. Foto: Plasticchange.org
Her ses en samling af større stykker af plastik i havet. Men tiden bliver det brudt ned til mikroplast. Foto: Plasticchange.org

Menneskets påvirkning på klima og miljø begynder at blive åbenlys for de fleste mennesker.

Et af de mest synlige og skadelige eksempler er de gigantiske plastiksupper, bestående af enorme mængder af bittesmå stykker plastik, der driver rundt og koncentrerer sig i bestemte områder langt ude i verdenshavene.

Plastiksupperne, der i samlet areal anslås som værende op til 23 gange størrelsen af Danmark, er resultatet af årtiers tankeløs brug af plastik, der betyder, at der hvert år ender omkring otte millioner tons plastik i havene. Det svarer til vægten af 1,33 mio. fuldvoksne elefanter.

Det hårdføre materiale, der typisk laves af råolie, bliver nemlig oftest ikke genbrugt eller genanvendt og størstedelen af de i alt 8,3 milliarder ton plastik, der er blevet produceret siden 1950, er således endt på lossepladser eller i naturen. Herfra er en betydelig del endt i havene.

Bliver til plastiksupper
Når plastik lander i havet fragmenteres det med tiden til mikroplast, der via havstrømmene samler sig i enorme sumpe af plastik, også kaldet plastiksupper. Der er ikke tale om deciderede øer, som der ofte refereres til.

Her ses en samling af større stykker af plastik i havet. Men tiden bliver det brudt ned til mikroplast. Foto: Plasticchange.org
Her ses en samling af større stykker af plastik i havet. Men tiden bliver det brudt ned til mikroplast. Foto: Plasticchange.org

- Den forurening, vi ser nu, er tømmermændene efter mange års hovedløs brug af plastik, hvor vi slet ikke har tænkt over, hvordan vi har brugt og smidt plastikken ud. Plastik kan holde i ekstremt langt tid, men vi har opbygget en kultur, hvor det smides væk efter 10 minutters brug. Så vi skal væk fra den engangstankegang, som vi har om plastik - faktisk engangskulturen generelt, siger Anne Aittomaki, der er programchef ved organisationen Plastic Change, der arbejder for at begrænse plastikforurening.

Det anslås, at mængden af plastik i havet om ti år er fordoblet, og hvis ikke vi gør noget ved det, kan vi risikere, at plastikmængden i 2050 vægtmæssigt overstiger mængden af fisk i havet. Der er dog usikkerhed om denne udregning, men perspektivet er skræmmende i sig selv.

Går ud over dyrene
Når plastik ender i havet, går det ud over dyrelivet. I en videnskabelig rapport udarbejdet af to marinbiologer fra det britiske Plymouth University, anslås det, at omkring 60 procent af alle havfugle og havpattedyr i dag påvirkes negativt af plastikken i havene.

Her ses en albatros, der fodrer sin unge med plastik, den har mistolket som mad i sin jagt på havet. Foto: Manuel Maqueda
Her ses en albatros, der fodrer sin unge med plastik, den har mistolket som mad i sin jagt på havet. Foto: Manuel Maqueda

Når fugle og havpattedyr dør på grund af plastikforurening, er det ofte en langsom og smertefuld død, fordi dyrene har spist plastik, der langsomt ødelægger eller forstopper deres maver og tarmsystemer.

Men det er ikke kun større dyr som hvaler, havskildpadder og havfugle, der rammes af plastikforureningen.

- Mindre dyr som fisk, muslinger og krebsdyr indtager også mikroplast, der kan være fyldt med hormonforstyrrende stoffer og andre skadelige kemikalier. Og dem fanger og spiser vi jo selv, men man kender endnu ikke rigtig konsekvenserne af det for os mennesker, forklarer biolog Claudia Sick, der er projektleder ved Plastic Change.

Og jo, den vandflaske du glemte på stranden for mange år siden, kan sagtens have sluttet sig til de store koncentrationer af mikroplast, der flyder rundt i oceanerne.

Og problemet er, at det ikke er teknisk muligt, ej heller rentabelt, at indsamle mikroplast langt ude på havet. Ved de igangværende plastindsamlingsteknologier er det kun de større stykker, man kan få fat i. Mængden af plastik i havet er allerede så enorm og så spredt ud, at det aldrig vil kunne fjernes effektivt.

- Selv hvis man fik indsamlet al det plastik, der har samlet sig som såkaldte oceaniske plastiksupper i havoverfladen, så vil det kun være en brøkdel af al det plastik, der findes i havet. Langt det meste plastik ligger nemlig spredt under havets overflade, på bunden af havet og som en del af fødekæden, fortæller biolog Claudia Sick, der uddyber:

- Hvis man skal prioritere sin indsats mod plastikforurening, skal man stoppe udledningen og ændre den måde, vi bruger plastik på på land, for det er herfra, at det ender i havet. Og hvis man vil rydde op, giver det klart mest mening at gøre det på land, langs kysterne og ved flodudmundinger, hvor udledningen til havet primært sker, siger hun.

Svært at undvære plastik
Det er ikke realistisk, at vi kommer til at leve i en verden helt uden plastik, og det er heller ikke nødvendigt. Plastik er et godt materiale, når det bruges rigtigt, hvor det giver mening, og genbruges og genanvendes.

- Plast er et virkeligt godt materiale, det er både meget let, fleksibelt og meget holdbart. Det sparer en masse CO2 i transportsektoren på fragt af varer da alternativer til plastemballager ofte er langt tungere og derfor kræver mere brændstof at transportere, siger Anne Aittomaki og uddyber:

- Men det er vanvittigt at man brænder det af efter at have brugt det enkelt gang som eksempelvis med en plastikpose. Den er lavet af olie, man har udvundet fra jorden, er blevet produceret og blevet fragtet til butikken, hvor den så bliver solgt og brugt i de ti minutter, det tager at bære varer hjem for at så blive smidt ud og brændt, siger Anne Aittomaki.

Slut med at brænde plastik
Kampen mod plastik er en global kamp, og flere lande som eksempelvis Frankrig, New Zealand, Rwanda og Kenya har allerede forbudt plastikposer, mens der også på industrielt plan er mange steder, hvor man er gode til at genbruge og genanvende plastik.

Du kender måske synet af plastikaffald på stranden fra din ferie eller en tur langs den danske kyst. Foto: Lisbeth Engbo
Du kender måske synet af plastikaffald på stranden fra din ferie eller en tur langs den danske kyst. Foto: Lisbeth Engbo

Men som helt almindelig dansk forbruger kan man også gøre en forskel ved at undgå engangsbrug af plastik og ved at sikre, at det bliver sorteret rigtigt, når man smider det ud.

Det vil sige, at det kommer i en affaldscontainer til netop plast – hvis den enkelte kommune altså stiller sådan en til rådighed, da det i dag er forskelligt mellem landets 98 kommuner.

I 1960 brugte hver dansker 6,5 kg plastik om året. I dag bruger vi hver især cirka 100 kg plastik om året.

- Vi skal grundlæggende ændre den måde, som vi producerer og forbruger plastik på og først og fremmest reducere. I 2014 blev der på globalt plan produceret 320 millioner tons plastik, det tal vil være firedoblet i 2050 - og de mængder vil vi aldrig kunne komme til at håndtere, siger Anne Aittomaki og uddyber, at vi kraftigt skal reducere vores forbrug af engangsplastik og emballage:

- Derudover er der behov for at udvikle nye og bedre systemer for genbrug samt anvende højværdi-kvalitets plastik i sammenhænge, hvor det giver mening, som vi kan genanvende med en højere værdi og kvalitet. Æraen, hvor vi kunne tillade os at brænde plastik af, er forbi, slutter Anne Aittomaki.

Meget mindre plast! REMA 1000 vil lave kødbakker af kødbakker

REMA 1000 er også gået ind i kampen mod plastikforurening, og vi har lanceret flere tiltag for at reducere eller genbruge plastik. I foråret 2018 offentliggjorde vi vores hidtil største plastikinitiativ, som skal ændre hele markedets måde at tænke plastikemballage på. Det er slut med at smide kødbakker i skraldespanden, nu skal de genanvendes.

Om blot få år regner REMA 1000 med, at forbrugerne har det på samme måde med kødbakker, som med plastikflasker – de skal ikke smides ud sammen med husholdningsaffaldet, de skal genanvendes. Derfor har REMA 1000 lanceret et nyt plastikinitiativ, som dagligvarekæden sammen med en række andre store spillere indenfor plastik, genanvendelse og affaldssortering, har brugt over et år på at udvikle. Fra slutningen af 2019 sælger REMA 1000 kun kød, fisk og fjerkræ i bakker lavet af plasttypen PET, der kan genbruges igen og igen.

Initiativet skal indføre et cirkulært kredsløb for plastemballage i Danmark, og REMA 1000 starter stort – dagligvarekæden omlægger produktionen af mere end 55 mio. kødbakker, så kunderne i fremtiden kun kan købe kød i genanvendelige kødbakker.

Læs meget mere om REMA 1000 og vores initiativer på https://rema1000.dk/social-ansvarlighed/


Artiklen er sponseret af REMA 1000, der sætter fokus på genbrug af plastik

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere