Playboy-model var afhængig af alkohol: - Min urin ætsede huden

Jessica Landon fortæller i et stort interview om tiden som alkoholiker, og hvordan hun drak vodka '24 timer i døgnet'

Det har taget mange år, men den tidligere playboy-model Jessica Landon har slået sin afhængighed af alkohol.

I et stort interview med det britiske medie Daily Mail fortæller hun om de hårde seks år, hun tilbragte på bunden med spandevis af vodka.

Jessica Landon flyttede som 19-årig til Los Angeles, hvor hun drømte om at blive model og skuespiller.

Hun begyndte hurtigt at tage til store fester - og inden længe var hun en del af de kvinder, der hang ud med Hugh Hefner i Playboy Mansion.

Jessica yderst til højre begyndte at feste allerede som 19-årig. Det gik hurtigt over gevind. Foto: MDW
Jessica yderst til højre begyndte at feste allerede som 19-årig. Det gik hurtigt over gevind. Foto: MDW
 v

Allerede som 19-årig begyndte hun at drikke, men det var først som 26-årig, at hun var afhængig af vodka, som hun gemte i en vandflaske, så hun altid kunne have den på sig.

Flere gange prøvede hun at blive ædru, men selv efter flere forsøg lykkedes det ikke. I en brandert faldt hun ned af en trappe og fik en blodansamling i hjernen, som skulle drænes.

Efter at have kommet sig over ulykken, røg Jessica Landon tilbage i sin afhængighed og blev indlagt igen. Denne gang med organsvigt efter at have ligget en måned i sin egen urin og afføring. Syren i urinen var begyndt at ætse hendes hud.

Jessica blev indlagt med en blodansamling i hjernen. Hun blev opfordret til at stoppe med at drikke, men hun kunne ikke. Foto: MDW
Jessica blev indlagt med en blodansamling i hjernen. Hun blev opfordret til at stoppe med at drikke, men hun kunne ikke. Foto: MDW

Foto: MDW
Foto: MDW
 

- Jeg var længe en alkoholiker 'i skabet'. Jeg drak sjældent offentligt eller til fester, fortæller hun.

For Jessica var alkoholen hendes medicin.

- Alkohol var den magiske medicin, som jeg havde ledt efter. Det var det eneste, der kunne hjælpe mod mine smerter og den skam, jeg havde indvendig.

Modellen og skuespilleren fortæller i interviewet, at hun som femårig blev seksuelt forulempet af en babysitter, og hun tror på, at det var en af grundene til, at hun drak så meget.

- Jeg havde det, som mange andre børn, som om, at det var min egen skyld, at det skete for mig. Og jeg tror, at det gav et skub til min afhængighed, fortæller hun.

Da hun nåede 26 år drak hun så meget vodka i løbet af dagen, at hun nogle gange besvimede om natten og vågnede op rystende næste dag.

I den periode kastede den unge kvinde også blod op.

Efter at være blevet reddet på hospitalet for blodansamlingen i hendes hoved, begyndte Jessica at drikke igen.

- Jeg lå på gulvet og næsten drak mig selv ihjel. Jeg kunne ikke rejse mig og gå på toilettet, fordi jeg var så svag. Så jeg lå i min egen urin og afføring i over en måned.

Syren fra urinen var med til at ætse huden omkring hendes lår og haleben, og det resulterede til sidst i en infektion med stafylokokker.

Hendes krop og ansigtet blev stærkt påvirket af alkoholen. Foto: MDW
Hendes krop og ansigtet blev stærkt påvirket af alkoholen. Foto: MDW

Huden begyndte at ætse væk. Foto: MDW
Huden begyndte at ætse væk. Foto: MDW
 

- Jeg vidste, at jeg var ved at dø, så jeg tog en beslutning og ringede til en eks og bad om hjælp. Heldigvis dukkede han op dagen efter med en ambulance.

Da Jessica blev indlagt var alle hendes organer ved at svigte, og hun var på hospitalet i 16 dage.

- Der ramte jeg bunden. Og jeg kunne endelig begynde at komme videre.

I dag har Jessica Landon været ædru i fem år. Og hun er gravid med sit første barn sammen med kæresten Matthew.

- Jeg deler min historie, fordi jeg tror på, at det kan være med til at hjælpe andre, fortæller hun.

I dag er Jessica lykkelig og gravid med sit første barn. Foto: MDW
I dag er Jessica lykkelig og gravid med sit første barn. Foto: MDW
 

49 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere