Pludselig blev 50.000 år gammel sø rød

Eksperter peger på flere mulige årsager til farveskiftet

Her ses et billede af søen, der er taget 11. juni i år. Foto: Ritzau Scanpix
Her ses et billede af søen, der er taget 11. juni i år. Foto: Ritzau Scanpix

Et mystiske farveskift spiller eksperterne et puds, efter at en 50.000 år gammel sø omkring 500 kilometer øst fra Mumbai i Indien pludselig er blevet lyserød.

Det er Lonar-søen  i delstaten Maharashtra i Indien, der er en populær turistattraktion, der pludselig har skiftet ham.

Eksperter mener, at det sandsynligvis skyldes enten øget saltindhold i vandet, en ny algeforekomst eller begge dele. Det skriver CNN.

Gajanan Kharat, der er en lokal geolog, siger ifølge CNNTwitter, at det er sket før, men ikke så voldsomt.

- Det ser særligt rødt ud i år, fordi vandets saltindhold er steget i år. Mængden af ​​vand i søen er reduceret, og søen er blevet lavere, så saltindholdet er steget og har forårsaget nogle ændringer, siger han.

Han siger også, at eksperter er ved at undersøge, om forekomsten af røde alger kan have forårsaget farveskiftet.

Lonar-søen blev dannet af en meteorit omkring 50.000 år siden.

35 kommentarer
Vis kommentarer