Mandag 27. juli var to kinesiske fodgængere heldige at slippe helskindet fra en ubehagelig oplevelse, da fortovet forsvandt under dem i den kinesiske millionby Chongqing. Det beretter Reuters.
Som det fremgår af overvågningsvideo fra hændelsen, blev en stor del af fortovet opslugt af et jordfaldshul, og de to uheldige fodgængere fulgte med.
De blev begge hjulpet op af hullet af det lokale brandvæsen, som også hjalp dem forbi en skadestue hvor de kunne blive tilset efter uheldet. Begge slap fra oplevelsen uden men.
Uheldet menes at skyldes de seneste ugers voldsomme regnskyl, som har ramt store dele af Kina, lige fra sydvestlige Chongqing til Shanghai på de kinesiske østkyst.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Bus slugt af gigantisk jordhul: Seks dræbt