Plus-size ballerina bryder fordomme: Danser sig ind i internettets hjerter

Teenage-pige bliver hyldet på nettet over sine fantastiske dansetalenter på trods af sin store størrelse

Lizzy Howell er blevet en stjerne på internettet med sine flotte danse-talenter. Facebook

Fejlfrit drejer 15-årige Lizzy Howell rundt og rundt som en ægte ballerina. I en stram balletdragt og tætsiddende tights matcher hun resten af de unge balletdansere på holdet. Den eneste forskel er hendes størrelse, som skiller sig ud. Det bliver hun nu hyldet for på internettet.

Den unge amerikaner fra Delaware har delt en inspirerende video af sig selv på Facebook, hvor hun på trods af sin plus-size udfører en piruette, som har taget internettet med storm, skriver Daily Mail.

Artiklen fortsætter under billedet:

Lizzy Howell har danset i 10 år, og lægger mange billeder og videoer på sin Facebook
Lizzy Howell har danset i 10 år, og lægger mange billeder og videoer på sin Facebook
 

Tusindvis har set klippet, og flere har døbt hende som en rolle-model for kvinder i forskellige størrelser.

Videoen blev lagt op i november, men i sidste uge gik den viralt på internettet, efter flere har delt den på Facebook og Instagram.

- Min video er blevet delt i hele verdenen, hvilket er ret stort, siger Lizzy til Daily Mail.

Ifølge mediet har den unge pige fået stor berømmelse fra videoen, som har givet hende 22.000 nye følgere og adskillige mange nye venne-anmodninger, som hun selv skriver på sin Facebook.

Videoen i sig selv er set mere end 75.000 gange.

Lizzy lægger mange dansebilleder op af sig selv på Facebook. Men først da hendes video gik viralt, har flere fået øjnene op for hende. Foto: Facebook
Lizzy lægger mange dansebilleder op af sig selv på Facebook. Men først da hendes video gik viralt, har flere fået øjnene op for hende. Foto: Facebook
 

I kommentarfeltet roser folk Lizzys talenter. Flere skriver, det er for vildt, og mange er vildt imponeret.

- Jeg er specielt glad for de kommentarer, der siger, at jeg er en inspiration for folk i alle søtrrelser. Jeg kan virkelig godt lidt at blive kaldt en inspiration, det giver mig selvtillid, ift. det jeg laver, siger hun.

Derimod kan Lizzy ikke lide, når folk skriver, at de ikke kan forstå, at hun skulle være bedre end dem.

- Det lyder bare som om, at plus-size piger ikke kan danse, og det gør mig usikker, siger Lizzy.

- Det burde ikke handle om, hvor meget du vejer, det eneste, der burde betyde noget, er min passion for at danse. Jeg prøver at tabe mig, og jeg ved, det vil gøre mig til en bedre danser og sundere. Men det er svært, siger hun.

Heldigvis kan Lizzy grine af de fleste negative kommenarer.

Lizzy har fået tusindvis af venneanmodninger, efter hendes video gik viralt. Foto: Facebook
Lizzy har fået tusindvis af venneanmodninger, efter hendes video gik viralt. Foto: Facebook
 

En af dem lød: 'Børn, det er sådan en orkan opstår'.

Det fik hende og hendes tante, som hun bor hos, til at falde om af grin. Så svarede de: 'Mener du ikke en tornado'.

Grin har hun heldigvis nemt ved, men nogle af kommentarerne rammer alligevel hårdt.

En havde skrevet, at hun burde få kræft.

Da Daily Mail spurgte Lizzy, hvad hendes råd til andre unge piger ville være, hvis de holdt igen med at følge sine drømme på grund af sin størrelse, svarede hun, at stereotyper er lavet for at blive brudt.

- Du skal arbejde dobbelt så hårdt for alt det, som alle andre bare får - men i det lange løb vil det være det hele værd, når du modbeviser alle 'haters', siger hun.

- Gør det, du elsker, og lad ingen stoppe dig.

 

Lizzy lægger mange dansebilleder op af sig selv på Facebook. Men først da hendes video gik viralt, har flere fået øjnene op for hende. Foto: Facebook
Lizzy lægger mange dansebilleder op af sig selv på Facebook. Men først da hendes video gik viralt, har flere fået øjnene op for hende. Foto: Facebook

54 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere