Annonce:
Annonce:

Polen forbereder sig på mange hundrede tusinde flygtninge fra Ukraine

Hvis Rusland angriber Ukraine, kan mere end million ukrainere søge mod Polen, siger polsk embedsmand

Annonce:
Følg Samfund

Polen forbereder sig på, at der kan komme mange hundrede tusinde flygtninge til landet - måske endda millioner - hvis der udbryder krig i Ukraine.

Det siger den polske præsidents statssekretær, Andrzej Dera, ifølge det tyske medie Tagesschau.

Det er uklart, hvor mange flygtninge, der vil søge ud af Ukraine, hvis der bliver krig i landet.

- Den primære bølge af flygtninge vil tage til Polen og Rumænien, der er de umiddelbare naboer til Ukraine.

- Vi forbereder os på det, selv om det er svært at sige, hvad omfanget kommer til at være. Det kan være hundredtusindvis og op til få millioner, siger Andrzej Dera.

Den amerikanske regering har tirsdag sagt, at der kan komme et angreb fra Rusland mod Ukraine i denne uge.

I en tale til nationen mandag aften fortalte Ukraines præsident, Volodimir Zelenskij, at han har hørt, at onsdag kan blive den dag, Rusland invaderer landet.

Annonce:

Både mindre og større byer i Polen er blevet bedt om at finde steder, hvor det er muligt at indkvartere ukrainske flygtninge, skriver Tagesschau.

Mediet oplyser desuden, at de allerede eksisterende faciliteter for flygtninge er fyldt op med flygtninge fra blandt andet Irak og Syrien.

Tirsdag morgen oplyste Rusland, at landet trækker nogle af sine soldater tilbage fra grænsen til Ukraine.

USA har sagt, at der var op mod 130.000 russiske soldater ved den ukrainske grænse.

Dog siger Jens Stoltenberg, der er generalsekretær i Nato, at man ikke ser tegn på en deeskalering fra Ruslands side.

Udsagnet kom på et pressemøde tirsdag forud for NATO-forsvarsministrenes møde i Bruxelles onsdag og torsdag.

Han sagde desuden, at Europa står i den mest alvorlige sikkerhedskrise i flere årtier.

Stoltenberg siger dog, at der fortsat er forsigtige tegn på, at der kan komme en diplomatisk løsning på den anspændte situation.

- Der er stadig tid til, at Rusland kan tage et skridt tilbage og forhandle, siger Stoltenberg.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

I naturen foregår sex, vold, incest og voldtægter
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: