Politi efter værtshus-chikane: Sharia-råb er ikke altid religiøse

Københavns Politi svarer nu igen på kritik om manglende reaktion på chikane og trusler på Nørrebro

(Foto: Jens Dresling)
(Foto: Jens Dresling)

En grupper værtshusejere på Nørrebro fortæller i dag om, hvordan de er blevet udsat for afpresning og religiøst betonet chikane af unge indvandrer.

De unge har blandt andet råbt, at sharia-loven hersker på Nørrebro og truet gæster og værtshusejere med, at de ikke må drikke øl på værtshusene på Ydre Nørrebro.

Samfund - 11. maj. 2016 - kl. 13:12 Ejer af Nørrebro-bar: De siger, de kommer og nakker os

Samfund - 11. maj. 2016 - kl. 13:00 Efter Sharia-trusler og afpresning: - Politiet kan knalde dem, hvis de vil

Men Københavns Politi mener ikke, at sharia-truslerne nødvendigvis er religiøst betonede. Sådan skriver man onsdag eftermiddag i en pressemeddelelse:

- At unge lovovertrædere råber om sharialovgivning mens de begår hærværk er imidlertid langt fra ensbetydende med, at forbrydelsen har et religiøst motiv. Men det er klart, at når lovlydige borgere oplever trusler, skal politiet være tilstede hurtigt og effektivt. Det var også tilfældet, skriver politiets kommunikationsafdeling i pressemeddelelsen.

Tyve eller fire minutters ventetid?
I forbindelse med værtshusejernes opråb, har blandt andet ejerne af Nørrebro-værtshuset Mucki Bar, rettet en hård kritik mod Københavns Politi.

Værtshusejerne mener ikke, at politiet har taget deres anmeldelser om brostenkast og krav om beskyttelsespenge alvorligt. Blandt andet har politiet ifølge værtshusejerne ignoreret tryk på overfaldsknapper og været omkring 20 minutter om at reagere på opkald til alarmcentralen.

Søren Pind forsikre, at politiet vil fange de unge uromagere på Nørrebro og sætte dem i fængsel. (foto: BORBERG THOMAS) Dansk politik - 11. maj. 2016 - kl. 11:49 Søren Pind til sharia-bande: Tremmerne venter

Se også: Værtshuse udsat for hærværk og afpresning: De råber, at 'Nørrebro hører under sharia'

Den opfattelse er Københavns Politi dog ikke enige i.

- I det eksempel, der har været fremme i dag fra Mucki Bar, viser politiets registreringer, at politiet var tilstede fire minutter efter, at alarmopkaldet blev modtaget på Politigården, oplyser Københavns Politi.

Uacceptabel adfærd
Politiet understreger dog, at man tager dagens historier om afpresning, hærværk og shariaråb meget alvorligt:

- Hærværk, truende adfærd og pengeafpresning af lovlydige butiks- og restaurationsejere er selvfølgelig helt uacceptabelt, lyder det fra politiet:

- Det er ikke nyt for Københavns Politi, at der kan være problemer med utilpassede unge på indre og ydre Nørrebro. Der er derfor en høj patruljeringsfrekvens i området, så responstiden er lav, slutter pressemeddelelsen

227 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere