Politi flasher trofæer: Nummerplade-scanner klipper plader

Københavns Vestegns Politi skulle bare bruge et par timer i den ny kamerabil med fastmonteret nummerpladescanner, før otte bilejere måtte sande, at nummerpladerne blev klippet af

Få en forklaring på, hvordan politiets nye system kan bruges

Politiets nye nummerplade-scannere er effektive.

Det hævder færdselskontrolafdelingen hos Københavns Vestegns Politi.

Politikredsen er blandt tre i Danmark, som har fået mulighed for at prøvekøre de nye kamerabiler, og tirsdag formiddag var et par betjente på patrulje i en.

16 nummerplader står fornemt op ad køleren på Københavns Vestegns nye kamerabil, der også kommer ud at køre i de kommende dage, lover politiet. (Foto: Københavns Vestegns Politi)
16 nummerplader står fornemt op ad køleren på Københavns Vestegns nye kamerabil, der også kommer ud at køre i de kommende dage, lover politiet. (Foto: Københavns Vestegns Politi)
 

Teknologi - 20. maj. 2016 - kl. 15:28 Nu tages Søren Pinds overvågningsnet i brug: Så meget gemmes om dig

Flere hundrede nummerplader blev scannet undervejs og kontrolleret af det automatiske system, og det førte til hurtig konsekvens. Betjentene har nået at afmontere nummerpladerne på otte biler, som af den ene eller anden årsag havde rod i papirerne.

Politiet fortæller også om debuten på twitter.

Artiklen fortsætter under videoen

Justitsminister Søren Pind (V) var stærkt begejstret, da han forleden fik en demonstration af det nye overvågningssystem.

Manglende forsikring og syn
De første otte sager har typisk været sager, hvor bilerne har været registreret i politiets registre, fordi ejeren enten ikke har haft forsikringspapirerne i orden, hvis det da ikke har handlet om, at bilen ikke har været til periodisk syn, sådan som de skal ifølge færdselslovens regler.

Sådan ser den nye canner ud, som er monteret på taget af politibilen. Den aflæser helt automatisk nummerplader på de biler, der spottes i linsen. (Foto: Linda Johansen)
Sådan ser den nye canner ud, som er monteret på taget af politibilen. Den aflæser helt automatisk nummerplader på de biler, der spottes i linsen. (Foto: Linda Johansen)

Og konsekvensen for bilejerne er, at køreturen er blevet standset med det samme, nummerpladerne er blevet klippet af bilen, og bilisterne har fået besked om, at bilen skal afhentes af et fejeblad og først må komme ud at køre igen, når der er erhvervet nye nummerplader. Desuden kan bilejerne se frem til at få en bøde.

Se også: Overvågning: Så mange biler vil politiet kontrollere dagligt

Mogens Lauridsen, der er politiinspektør hos Vestegnens Politi fortæller til Ekstra Bladet, at borgerne på Københavns Vestegn godt kan forvente at se meget mere til kamerabilen efter den - ifølge politiet - gode start.

- Vi har en klar forventning om, at vi får flere sager vedrørende manglende forsikring og syn. Vi er testkreds så det er meningen, at bilen skal køre så meget som muligt, siger Mogens Lauridsen til Ekstra Bladet.


Søren Pind er ikke bekymret over, at millioner af data fra uskyldige borgere nu samles sammen med det automatiske nummerpladesystem.

Gemmer oplysninger en periode
Teknologien bag automatisk nummerpladegenkendelse gør det muligt automatisk at kontrollere, om forbipasserende biler er opført i politiets registre. Det sker ved hjælp af særlige kameraer, der enten monteres på en patruljebil eller er fastmonteret langs vejene.

Justitsministeriet har fastsat reglerne for, hvor længe politiet må opbevare oplysninger om de aflæste nummerplader. Det sikrer, at oplysningerne ikke gemmes længere, end der er brug for.

Se også: Aktivist bag hjemmeside: Ikke mit ansvar at Torben smadre politiudstyr

Hvis der er tale om data, som er indsamlet i forbindelse med fri patruljekørsel, må data ikke gemmes, men der sker dog en kortvarig lagring på max. 24 timer af tekniske grunde.

I helt ekstraordinære tilfælde, eksempelvis i forbindelse med terrorangreb, kan rigspolitichefen beslutte, at data må gemmes i mere end 24 timer.

I en forsøgsperiode var der ved 85.000 aflæsninger ca. 1500 nummerplader, der kunne kobles til noget ulovligt. (Foto: Linda Johansen/Polfoto)
I en forsøgsperiode var der ved 85.000 aflæsninger ca. 1500 nummerplader, der kunne kobles til noget ulovligt. (Foto: Linda Johansen/Polfoto)

Søgninger på de køretøjer, som er kendt i systemet, kan politiet til gengæld gemme i op til to år.

Udbredes over hele landet
I første omgang vil det være Københavns Politi, Nordsjællands Politi og Københavns Vestegns Politi, der tager udstyret i brug. Også Udlændingekontrolafdelingen i Padborg er blandt de første. Efter sommerferien ventes landets øvrige politikredse at blive koblet på.

Se også: Hård kritik: Nummerplade-scannere kan bruges til masseovervågning

De faste nummerpladelæsere vil stå i de grænsenære områder og ved hovedfærdselsårerne. De skal holde øje med biler, der sættes i forbindelse med eksempelvis omrejsende kriminelle på vej ind og ud af landet.


Herover er et kort over steder, hvor politiet stationært overvåger danske bilister døgnet rundt - kortet opdateres automatisk, når der meldes nye scannere ind. (Kilde: Anpg.dk)

300 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere