Politi til curlingforældre blå mandag: Drop vatindpakningen

Politikommissær opfordrer forældre til at lade være med at pakke konfirmanderne ind i vat. De skal lære at passe på hinanden, lyder opfordringen

Konfirmander skal ikke mandsopdækkes blå mandag , lyder det fra politikommissær (Foto: Simon Fals)
Konfirmander skal ikke mandsopdækkes blå mandag , lyder det fra politikommissær (Foto: Simon Fals)

Har du en godt tip til en vild konfirmationshistorie? Send det til 1224@eb.dk eller SMS 1224 (alm. takst)

Mandag efter bededagsferien er en af de største 'blå mandage', hvor unge landet over fejrer deres nylige bekendelse til kristendommen.

Traditionen tro rejser konfirmanderne mod Tivoli, Bakken og landets strøg for at snolde nogle af gavepengene op samtidig med, de hygger sig i kammeraternes lag.

Curling-forældre på blå mandag
Sammen med de unge følger en horde af bekymrede forældre, der med de bedste intentioner ønsker at hjælpe de unge til at have en så god dag som muligt.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Men ifølge politikommissær ved Nordsjællands Politi, Carsten Spliid, skal forældrene passe på ikke at fylde for meget på dagen.

- Man bør ikke pakke de unge mennesker ind i vat. Det er fint, at forældrene tager med og er i nærheden, men de skal ikke fungere som bodyguards, lyder formaningerne fra politikommissæren, der har ansvaret for den kriminalpræventive indsats i Nordsjællands Politikreds.

Færre røverier
Han forklarer, at hvor man for år tilbage havde problemer med unge, der blev røvet og bestjålet, har man de seneste år stort set ikke haft problemer med konfirmander, der har mistet konfirmationskronerne.

- Der skal være plads til de unge mennesker. De skal instrueres i at passe på hinanden. Det er også det, børnene skal lære til fremadrettet, for forældrene kan ikke løbe efter de unge resten af livet, og konfirmationen markerer vel i bund og grund en overgang fra barndom til ungdom, lyder det fra Carsten Spliid.

Politikommissæren forklarer, at de problemer, politiet oftest må løse i forbindelse med de unges indtog på Bakken nord for København, er interne konflikter.

- De unge kan komme op at toppes. Men det er små ting, og vi oplever det ikke som et større problem.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Har du en godt tip til en vild konfirmationshistorie? Send det til 1224@eb.dk eller SMS 1224 (alm. takst)

62 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere