Politi ville af med hashen - by blev skæv

Lovens lange arm gik grundigt til værks, da de skulle af med stor mængde hash efter razzia

(Foto: Politifoto)
(Foto: Politifoto)

Borgerne blev noget påvirket, da lovens lange arm gik grundigt til værks i Indonesien tidligere på måneden og skulle af med en stor mængde hash.

Marihuanaen blev samlet nær ved politihovedkvarteret i Tangerang-distriktet i Jakarta, og så blev der sat en tændstik til.

Men mens politifolk bar masker under afbrændingen var der lokale borgere og journalister, som  sagesløse ofre for røgtågerne, der lagde sig over nabolaget.

Flere medier blandt andet Asia One rapporterer om begivenheden, men selvom der ikke er lokale meldinger om vilde umotiverede grineflip i gaderne, ædeflip eller hash-psykoser er der flere rapporteringer om folk, som blev påvirkede.

En journalist udtaler således, at han ligefrem måtte sidde ned og få en kop te for 'at komme sig' efter at have inhaleret luften i området, skriver det lokale medie Megapolitan.

Borgere berettede om hovedpine, at de følte sig søvnige, svimle eller 'mærkelige og anderledes.'

Andre fik blot hovedpine.

Politiet skulle også destruere en del narkotika i form af blandt ecstasy, men det menes dog ikke at være blevet brændt af sammen med hashen.

En talsmand for Indonesiens narkotika-agentur fastholder, at inhaleringen af røgen fra bålet ikke vil føre til længerevarende helbreds-problemer.

Afbrændingen af hashen fandt sted den 11. marts. Nogle medier skriver, at det drejede sig om hele 3,3 tons hash, hvor andre fortæller om en mindre mængde på 500 kilo. Beslaglæggelsen af hashen skete i forbindelse med en razzia, hvor der også blev beslaglagt methamfetamin for en værdi på cirka to millioner dollar.

18 personer er anholdt i sagen.

39 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere