Siden slutningen af oktober har mange danskere oplevet at få en fællesmail fra Folketinget, Politiet og Interpol.
Den hellige treenighed skriver i deres mail, at de har indledt en procedure mod modtageren, da denne har begået lovovertrædelser som ’besiddelse, visning og transmission’ af børneporno.
Men mailen er selvfølgelig falsk, og det får nu Nordjyllands Politi til at komme med en advarsel.
På Twitter retweeter de nemlig et opslag, som Sydjyllands Politi har lavet i starten af november.
Opslaget kan ses nedenfor.
Nordjyllands Politi har valgt at dele opslaget igen, fordi de fortsat oplever flere opkald om mailen, som er svindel, og som de anbefaler, at du sletter.