Politiet advarer: Vi holder øje med disse bilister i næste uge

Politiet vil fra mandag til søndag næste uge gennemføre en målrettet indsats mod hastighedsovertrædelser landet over

Politiet er klar til en landsdækkende kontrol af de bilister, som kører hurtigere end tilladt. Foto: Thomas Borberg/Polfoto
Politiet er klar til en landsdækkende kontrol af de bilister, som kører hurtigere end tilladt. Foto: Thomas Borberg/Polfoto

Det kan være en god idé at holde særlig øje med speedometeret i den kommende uge, hvis du kører i bil.

Politiet står i hvert fald klar til at blitze de bilister, som trykker lidt for hårdt på speederen, skriver de i en pressemeddelelse.

Formålet med kontrollen er at nedbringe antallet af dræbte, og folk der kommer til skade i trafikken.

Det er med at tænke sig om en ekstra gang, hvis man har travlt. Politiet foretager landsdækkende hastighedskontrol fra 7. til 13. maj. Foto: Michael Hansen/Polfoto
Det er med at tænke sig om en ekstra gang, hvis man har travlt. Politiet foretager landsdækkende hastighedskontrol fra 7. til 13. maj. Foto: Michael Hansen/Polfoto
 

Politiet oplyser, at kontrollen kommer til at foregå på særligt udvalgte strækninger, hvor der ofte sker færdselsuheld. Det betyder dog ikke, at der ikke er kontroller på andre vejstrækninger.

Se også: Ung bilist monterede iPad og mobiltelefon direkte på rattet

Rigspolitiet oplyser, at hastighed havde en betydende faktor i halvdelen af de dødsulykker, som skete i perioden 2010-2015. Tidligere kontroller har dog vist, at det antal kan bringes ned.

- Det er med stor glæde, at vi kan se, at politiets hastighedskontroller virker, siger Christian Berthelsen, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, i pressemeddelelsen.

Der er en klar sammenhæng mellem farten på vejene og antallet af dræbte og tilskadekomne, melder Rigspolitiet. Foto: Michael Hansen/Polfoto
Der er en klar sammenhæng mellem farten på vejene og antallet af dræbte og tilskadekomne, melder Rigspolitiet. Foto: Michael Hansen/Polfoto
 

- Det er lykkedes at nedbringe hastigheden på udvalgte landevejsstrækninger, hvor politiet har foretaget særligt målrettede kontroller, og vi kan se, at hastigheden er faldet betydeligt mere her end på resten af vejnettet, og derfor fortsætter vi det gode arbejde med blandt andet denne kontrol.

Se også: Politiet efter skole-razzia: - Det er skræmmende

Ifølge Rigspolitiet er hastighed den hyppigste årsag til færdselsulykker med alvorlig tilskadekomst og dødsfald, og når hastighedsbegrænsningen i byerne overstiges, så kan selv små hastighedsovertrædelser være til stor fare for fodgængere og cyklister, hvis de påkøres.

Kontrollen er koordineret med Sikker Trafiks kampagne Sænk farten - en lille smule betyder en hel del.

207 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere