Politiet: Airbnb-lejligheder bruges til prostitution

Ifølge politiet bliver ejerne som regel forfærdede, når de opdager, hvad deres lejlighed har været brugt til

En del af den prostitution, der foregår i den svenske hovedstad, finder sted i lejligheder, der bliver lejet ud via Airbnb og lignende tjenester.

Det oplyser svensk politi ifølge Dagens Nyheter.

Politibetjent Simon Häggström, der har arbejdet undercover i flere af sådanne sager, fortæller til avisen, at lejlighederne ofte bliver lejet i to-tre uger af par, der hævder "at ville holde ferie i Stockholm".

Men i virkeligheden er det er en alfons, fortæller han.

Se også: Norge vil have indsigt i Airbnb-udlejeres indtægter

Ifølge Simon Häggström er mange af Airbnb's udlejere alt for naive, og ifølge ham burde lejlighedsejerne bekymre sig mere for, hvem de lejer deres hjem ud til.

Normalt er det naboerne, der reagerer og kontakter myndighederne, når de begynder at ane mistanke om, at der foregår noget suspekt.

- Men de kriminelle har hele tiden et konstant udbud af andre lejligheder at vælge imellem, og så kører de jo bare pigerne til en anden by for et par uger, siger han til Dagens Nyheter.

Se også: Her er de ti mest eftertragtede Airbnb-boliger

Simon Häggström fortæller, at ejerne ofte bliver chokeret, når de indser, hvad der er foregået i deres lejlighed eller hus, mens de har været væk.

13 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere