Politiet er i gang med at indføre ny grænse-overvågning

Flere politikameraer er ved at blive sat op nær danske grænser. De skal overvåge grænsekrydsende bilister

Systemet bliver indført på baggrund af en politisk aftale om politiets økonomi, som Helle Thorning-Schmidts (S) regering lavede med blandt andet Dansk Folkeparti og Venstre. (Foto: Polfoto)
Systemet bliver indført på baggrund af en politisk aftale om politiets økonomi, som Helle Thorning-Schmidts (S) regering lavede med blandt andet Dansk Folkeparti og Venstre. (Foto: Polfoto)

Som en del af forhandlingerne om en kommende regering har Dansk Folkeparti ytret ønske om i "store træk" at indføre en annulleret aftale om styrket grænsekontrol, som partiet tidligere har lavet med V-formand Lars Løkke Rasmussen.

Aftalen indebærer blandt andet fysiske grænsekontrolanlæg og "omfattende" videoovervågning.

Men Rigspolitiet er allerede i gang med at indføre et system, som netop skal bruges til at overvåge bilister nær grænsen, skriver Information.

Systemet kan ved hjælp af kameraer aflæse nummerplader på forbipasserende danske og udenlandske biler.

Se også: Ekspert: Sådan kan grænsekontrollen blive

Efter at det har aflæst en bils nummerplade, kan systemet automatisk slå den op i et it-register og eksempelvis tjekke, om nummerpladen er efterlyst af andre lande i Schengen-samarbejdet eller i politiets egne lister.

Ole Andersen, vicepolitimester i Rigspolitiet, oplyser, at en del af de 17 stationære kameraer, som politiet for kort tid siden har skrevet under på at købe, vil blive placeret i "grænsenære" områder.

- Vi forventer, at de første kameraer er opsat og parate til praktiske test i slutningen af 2015. Samtlige kameraer forventes at være i drift medio 2016, skriver Ole Andersen i en kommentar til Information.

Se også: Venstre er åbne for DF's forslag om grænsekontrol

Systemet bliver indført på baggrund af en politisk aftale om politiets økonomi, som Helle Thorning-Schmidts (S) regering lavede med blandt andet Dansk Folkeparti og Venstre.

Hvor mange kameraer, der vil blive opsat nær grænsen, er endnu usikkert. Det er heller ikke endeligt fastlagt, hvordan systemet præcist vil blive brugt.

Det skyldes blandt andet, at der ikke er klarhed over, hvordan systemet bliver reguleret i forhold til, hvornår og hvor lang tid Rigspolitiet må gemme de oplysninger, som systemet indsamler.

Flygtninge under et stormløb på hegnet i den spanske by Ceuta, hvor tusinder håber på adgang til Europa. Foto: AP/Santi Palacios Tæt på Sådan forskanses Europa

131 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere