Politiet fik tilladelse til ransagning hos fire fra skandalestyrelse

Politiet havde 'rimelig mistanke' mod fire medarbejdere hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, har Retten i Holstebro vurderet

Politiet fik blandt andet tilladelse til at ransage to ejendomme, der var ejet af denne 62-årige mand. Foto: Privat
Politiet fik blandt andet tilladelse til at ransage to ejendomme, der var ejet af denne 62-årige mand. Foto: Privat

Ved du noget? TIP Ekstra Bladets journalist på MR@eb.dk

I december sidste år væltede der pludselig skeletter ud af skabene hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, der siden har været centrum for flere skandaler om mulig svindel med skattekroner.

Tidligere har det været fremme, at to medarbejdere i den skandaleramte Ejendomsstyrelse i Forsvaret var blevet politianmeldt, men nu viser det sig, at politiet siden december har haft mistanke mod i alt fire medarbejdere fra styrelsen.

Det fremgår af en ransagningskendelse fra Retten i Holstebro, Ekstra Bladet har fået aktindsigt i.

Foto: Privatfoto Samfund - 13. maj. 2020 - kl. 07:41 Ansat havde Forsvarets ejendele derhjemme

Ordensmagten fik i retten medhold i, at der var 'rimelig grund' til at mistænke de fire for mandatsvig, og politiet fik derfor tilladelse til at ransage adresser tilhørende de fire mænd.

'Efter de foreliggende oplysninger om de efter for store betalinger etablerede 'skyggekonti', er (navne på fire personer, red.) med rimelig grund mistænkt for overtrædelse af straffelovens § 280, der kan medføre fængselsstraf', lyder det i kendelsen fra Retten i Holstebro.

Se også: Se de vilde billeder: Svindelsigtet har møbler for 1,2 millioner

Fem adresser
Kendelsen blev afsagt 18. december og gav Midt- og Vestjyllands Politi ret til at ransage i alt fem adresser.

Sagen om mulig svindel i Ejendomsstyrelsen begyndte at rulle, da en tidligere økonomiansvarlig i elfirmaet Søndergaard El henvendte sig til Rigsrevisionen.

Han fortalte, hvordan han blev bedt om at administrere ansatte fra styrelsens skyggekonti i firmaet. Tilgodehavendet opbyggede de ansatte ved, at de bad elfirmaet om at fakturere Forsvaret for mere, end hvad en opgave kostede.

De ansatte kunne dermed disponere over tilgodehavendet i elfirmaet til blandt andet at købe dyre lamper og køkkener.

Magen til
Én af de ansatte, som politiet fik tilladelse til at ransage hos, er en mand, Ekstra Bladet tidligere har beskrevet.

Ekstra Bladet kunne i december afsløre, at den 62-årige havde sit hus spækket med dyrt design, ligesom huset over en kortere periode havde gennemgået en totalrenovering og omfattende tilbygninger.

Se også: Se billederne: Svindel-sigtets hus gennem vild forvandling

Flere af de dyre effekter i huset var magen til ting, som den 62-årige havde indkøbt via sin skyggekonto hos elfirmaet Søndergaard El.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Af en salgsannonce for en af de mistænktes hus, fremgik en omfattende samling af dyre designermøbler og lamper. Foto: PR
Af en salgsannonce for en af de mistænktes hus, fremgik en omfattende samling af dyre designermøbler og lamper. Foto: PR

Ekstra Bladet kunne også fortælle, at den 62-årige for nylig havde købt endnu en ejendom med en kvinde, hvilken han også havde fået udført omfattende håndværkerarbejde i.

Politiet fik tilladelse til at ransage begge adresser.

Det var Karsten Ravnsgaard, der som økonomiansvarlig ved et elfirma opdagede mistænkelige transaktioner med Forsvaret. Senere gik han til Rigsrevisionen. Foto: Peter Ernstved Rasmussen/OLFI Erhvervsnyheder - 13. dec. 2019 - kl. 10:47 Whistleblower: Ansat brugte 525.948 kroner på fem måneder

Artiklen fortsætter under artiklen...

Ekstra Bladet har på baggrund af billeder af den 62-åriges hus optalt indbo for en nypris på i alt 1.228.947 kroner. Foto: PR
Ekstra Bladet har på baggrund af billeder af den 62-åriges hus optalt indbo for en nypris på i alt 1.228.947 kroner. Foto: PR
 

Ingen kommentar
Midt- og Vestjyllands Politi vil fortsat intet sige om efterforskningen i den højt profilerede sag, der fik forsvarsminister Trine Bramsen (S) til at forlange en kulegravning af styrelsen.

Hans Roost, politiinspektør ved Midt- og Vestjyllands Politi, vil heller ikke svare på, hvorvidt politiet skulle have undladt at gøre brug af retten til at ransage.

- Svaret er det samme, som det hele tiden har været. Vi udtaler os ikke om verserende efterforskninger, siger Hans Roost.

Direktøren for elfirmaet Søndergaard El, Brian Søndergaard, har tidligere erkendt, at ansatte fra styrelsen opbyggede tilgodehavender hos elfirmaet, men han afviser, at han havde mistanke om, at der foregik noget, der ikke var efter bogen.

Ekstra Bladet har de seneste uger afdækket en ny skandalesag i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse - den kan du læsere mere om nedenfor.