Politiet jagtede cykeltyv: Her skyder de mand otte gange

En video er nu blevet frigivet, hvor en 34-årig mand bliver skudt ned af politiet. Advarsel: Videoen nedenfor indeholder voldsomme optagelser

Advarsel: Videoen indeholder voldsomme optagelser

Politiet i Gardena i Californien har i to år forsøgt at hemmeligholde videoen ovenfor, men nu er den blevet frigivet, så offentligheden kan se, hvordan det gik til, da 34-årige Ricardo Diaz Zeferino for to år siden blev skudt ned af politiet.

Den voldsomme episode fandt sted i Los Angeles den 2. juni 2013. Politiet var kaldt ud til stedet, efter at der var indgivet en anmeldelse om cykeltyveri.

Politiet stoppede Ricardo Diaz Zeferino sammen med to venner, da de havde ham under mistanke for cykeltyveri. På videoen kan man høre, hvordan de adskillige gange råber, at han skal holde hænderne i vejret.

Krimi Endnu et politi-drab i USA: Her er de værste sager

Skød ham otte gange
Ricardo Diaz Zeferino var beruset, da politiet fandt ham, og til at starte med adlød han politiets ordrer.

Han forsøgte at forklare ordensmagten, at han ikke var skyldig i anklagen, men da han på et tidspunkt tog armene ned for at tage sin kasket af, skød politiet otte gange mod ham, og han døde på stedet.

Mistanken om cykeltyveri viste sig senere at være ubegrundet.

Efterfølgende har politiet ønsket af holde videodokumentationen hemmelig, og Ricardo Diaz Zeferinos familie fik efterfølgende 4,7 millioner dollars i erstatning. Grundet erstatningen mente dommeren, at videoen havde offentlig interesse, og tirsdag aften dansk tid besluttede han derfor, at videoen skulle frem.

- Det faktum, at de har brugt byens indtægter - og sandsynligvis skatteborgernes - forstærker kun offentligheden interesse i at se videoen, skriver dommeren, Stephen Wilson, i sin kendelse.

- Desuden kan tiltalte ikke give gyldige argumenter for at dække over videoerne og dermed undgå at komme i forlegenhed, skriver han.

Virkede truende
Politiet har forklaret episoden ovenfor med, at Zeferino virkede truende. Ifølge deres forsvarer kunne politiet ikke se Zeferinos ene hånd og dermed vidste de ikke, hvorvidt han rakte ud efter et våben.

Ricardo Diaz Zeferinos advokat mener dog, at offentliggørelsen af videoen kan kaste et andet lys på sagen.

- Når offentligheden og andre myndigheder ser videoen, vil det være klart, at der er tale om en kriminel handling, siger Samuel Paz.

Se den dramatiske hændelse ovenfor.

Det er langt fra første gang, det amerikanske politiet kommer i stormvejr. Flere gange har det amerikanske politi været i mediernes søgelys efter at have skudt mod civile.

Amerikanske Dontrell Stephens havde en mobiltelefon i hånden, da han blev skudt fire gange i ryggen af politiet, mens han løb for livet i 2013. I dag er Stephens lam, og nu sagsøger han politiet. Se skyderiet her.

25-årige Freddie Grays død var i april måned årsag til voldsomme demonstrationer i den amerikanske by Baltimore i delstaten Maryland, hvor sorte rasede over politiets overgreb på farvede. Se protesterne her.

132 kommentarer
Vis kommentarer