Politiet satte nye stærekasser op: Dagen efter er de smadret

En eller flere vrede trafikanter har taget sagen i egen hånd for ikke at blive blitzet af fotofælder i en nordjysk by

For anden gang på få uger er fotofælder blevet ødelagt i en nordjysk by. Foto: René Schütze
For anden gang på få uger er fotofælder blevet ødelagt i en nordjysk by. Foto: René Schütze

Det er ikke mere end blot et par uger siden, at Nordjyllands Politi satte fartmålere op ved den nordjyske by Aabybro.

Men de såkaldte stærekasser fik ikke lov til at stå længe, før de blev udsat for hærværk. Onsdag havde politiet skiftet glasset i foto-fartmålerne, der nu igen skulle bruges til at fange fartsyndere. De fik dog en usædvanlig kort levetid - igen.

Natten til torsdag er stærekasserne nemlig blevet ødelagt nok en gang af indtil videre ukendte gerningsmænd. Ifølge Vejdirektoratet gik alarmen i de to stærekasser på Aabybrovej allerede ved femtiden om morgenen, hvor en eller flere utilfredse bilister havde smadret glasset.

Sådan ser en af de smadrede stærekasser ud ved Aabybro. Foto: René Schütze
Sådan ser en af de smadrede stærekasser ud ved Aabybro. Foto: René Schütze

Glas skal skiftes
Ekstra Bladet har efterfølgende været i kontakt med Vejdirektoratet, der er trætte af situationen. Det er nemlig langtfra eneste tilfælde af fotofælder, som bliver ødelagt rundt om i landet.

- Vi ved, at alarmen gik i gang på en af kaserne klokken 05.20 i morges. Da vi kommer derud, har man forsøgt at smadre glasset med en skarp genstand. Den anden stærekasse er ikke helt så smadret, siger afdelingsleder Marianne Foldberg Steffensen til Ekstra Bladet.

- Glasset i den ene skal nu skiftes igen. Vi havde lige sat det i i går eftermiddag, fortsætter afdelingslederen.

De samme problemer oplever man eksempelvis i Østjylland. På Grenaavej ved Aarhus er politiet også rykket ud til flere smadrede stærekasser inden for en kort periode.

En række stærekasser andre steder i landet har også været udsat for hærværk i dette efterår.

Iføle Vejdirektoratet er der netop i indeværende år opstillet i alt 20 stærekasser rundt om i landet, som skal få trafikanter til at tænke mere over hastigheden.

Sådan så stærekassen ud på Grenåvej i Aarhus, som søndag 14. oktober var blevet smadret. Foto: Mathias Øgendahl 112 - 22. okt. 2018 - kl. 18:41 Flere stærekasser smadret: Ødelægges i hele landet

Ingen mistænkte
Ingen er endnu mistænkt eller sigtet for at ødelægge stærekasser i Danmark. Nordjyllands Politi fortæller også til Ekstra Bladet, at der heller ikke er fundet spor i forbindelse med det nyeste 'overfald' på fotofælderne i Aabybro.

- Det er cirka et par uger siden, at det samme skete. Vi ved ikke, hvem det er, og det er svært at finde frem til, forklarer vagtchef Poul Fastergaard til Ekstra Bladet.

Nu skal glasset skiftes, men vagtchefen er nervøs for, at stærekasserne bliver udsat for hærværk igen.

- Det kan man godt frygte jo. Vi håber selvfølgelig, at de personer, der gjort det, mister interessen på et tidspunkt. Stærekasserne er kommet for at blive, og det hjælper hærværk ikke på, siger Poul Fastergaard.

Fakta om strækningskontrol

Strækningskontrol fungerer ved, at en vejstrækning er forsynet med fotografisk nummerpladegenkendelsesudstyr monteret på en portal i begge ender af strækningen. På den måde kan man beregne gennemsnitshastigheden, og trafikanterne kan dermed ikke snyde systemet ved at bremse hårdt op lige før en fartkontrol og bagefter foretage en kraftig acceleration.
Et studie fra Aalborg Universitet viser, at strækningskontrol er mere effektivt end stærekasser og har nedsat hastigheden og antallet af alvorlige ulykker i Holland, Østrig, Italien, England og Norge.

Kilde: Rådet for Sikker Trafik

Igen er det primært glasset, det er gået ud over. Politiet formoder, at det er blevet ødelagt med en stor genstand. Foto: Jens Thaysen/Ritzau Scanpix Biler - 23. okt. 2018 - kl. 13:04 Efter bare 14 dage: Forhadt stærekasse smadret for anden gang

478 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere