En borger fik sig et slemt chok fredag aften, da han kom ud til sin varebil.
Bilen var blevet udsat for hærværk og blev i den anledning totalskadet.
På Twitter skriver Sydjyllands Politi, at de søger vidner til sagen.
Bilen holdt på Stationsvej i Hovslund ved Rødekro fredag aften omkring klokken 20.25, og politiet antager, at skaderne er sket ved anvendelse af krystantemumbomber eller andet kraftigt fyrværkeri.
Man opfordres til at ringe 114, hvis man kender noget til sagen.