Politiken udnævner ny chefredaktør

Christian Jensen afløser Bo Lidegaard som Politikens chefredaktør

Ekstra Bladets chefredaktør Karen Bro fortæller mere om sagen her

JP/Politikens Hus har i dag udnævnt Christian Jensen til ny ansvarshavende chefredaktør for Politiken. Han tiltræder senest den 1. august. Bo Lidegaard bliver nu skribent og anmelder i stedet.

Det skriver JP/Politikens Hus i en pressemeddelelse.

Christian Jensen, 43, kommer fra en stilling som ansvarshavende chefredaktør på dagbladet Information, hvor han siden 2010 har stået i spidsen for en markant fornyelse af avisen og en vellykket digitalisering. Før det var han i en årrække ansat på Berlingske Tidende. I årene 2007-2010 som medlem af chefredaktionen.

- Christian Jensen forener en dyb journalistisk faglighed med enestående lederegenskaber. Han mestrer både den undersøgende journalistik, den intelligente analyse og den engagerende formidling – uanset om det er på papir eller digitalt. Og igennem årene på Information har Christian vist en uforlignelig evne til at inddrage og aktivere læserne, siger administrerende direktør i JP/Politikens Hus, Stig Kirk Ørskov.

Om skiftet siger Christian Jensen:

- Der er kun én grund til at skifte fra Information: At jeg er blevet tilbudt den – efter min mening – vigtigste og mest ærefulde post i danske medier. Politiken har en helt særlig position og et enestående potentiale i det danske samfund som kvalitetsmedie og kulturinstitution. Jeg ser frem til at være med til at udvikle Politiken med alle de muligheder, den digitale udvikling giver for at nå nye målgrupper med nye journalistiske metoder. Der findes ikke noget bedre udgangspunkt for det frisind i ånd og tanke, som Politiken altid skal være baseret på, siger Christian Jensen.

69 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere