Politikens selvpineri

Ekstra Bladets chefredaktør Karen Bro går en gang om ugen medierne og medie-debatten efter i sømmene

Kollega Jensen på Politiken behøver ikke være så bekymret. Foto: Miriam Dalsgaard
Kollega Jensen på Politiken behøver ikke være så bekymret. Foto: Miriam Dalsgaard

Kollegerne på Politiken er vist lidt rundt på gulvet i agurketiden.

Ikke alene brugte de forleden det meste af pladsen på forsiden til en filmanmeldelse.

De interviewer også sig selv spalte op og spalte ned om, hvordan de skal håndtere debatindlæg fra læserne.

Politiken synes selv, de har kvajet sig med et indlæg fra en frustreret far, som har fortrudt, at hans datter er blevet vaccineret med hpv-vaccine.

Indlægget indeholdt en række udokumenterede påstande om en bestemt type vaccine, og Politiken har siden beklaget, at man ikke bad ham om dokumentation.

Sådan nogle fejl kan vi alle sammen komme til at begå i kampens hede, men det er sjældent, at nogen går så meget i selvsving over det, som Politiken gør denne sommer.

Der er lagt op til en svær redaktionel øvelse, kunne jeg læse forleden, da Politikens opinionsredaktør Mads Zacho Teglskov lod sig interviewe af en af sine Politiken-kolleger.

Nu skal visse læserbreve ledsages af faktabokse om, hvad videnskaben mener, forklarede han.

Kollegaen spurgte skarpt opfølgende, om det så også gælder, hvis Dansk Folkepartis Martin Henriksen skriver, at landet er ved at blive overtaget af muslimer - skal der så være en faktaboks om, at så slemt er det altså heller ikke.

Det mente redaktøren dog ikke. Man skal nok starte med sundhedsstoffet, sagde han og erkendte, at det bliver vanskeligt.

Ja, det må han nok sige.

Det går igen i Politikens artikler om sig selv, at de er bekymrede over, at læserne ikke får det hele med. For organet for den højere oplysning har selvfølgelig skrevet masser af faktabaseret stof om f.eks. hpv-vaccine. Det er bare pokkers, at man ikke kan regne med, at den, der læser læserbrevet, også læser artiklerne. For samlet set har Politiken det sande billede af det meste, må vi forstå. Og tanken om, at nogen måske kun læser læserbrevet ved en tilfældighed på Facebook, er åbenbart skræmmende.

Politiken har i den forbindelse i ugens løb interviewet nogle bekymrede medieforskere, som mener, at det er et stort problem, at man skal klikke på emnerne i sit Facebook-feed, før man finder ud af, om det er en artikel eller et læserbrev.

De lever på en måde af at bekymre sig, det er jeg med på, men her må jeg bare sige: Lad nu være med at se ned på folk. Det er jo ikke sådan, at Facebook lige er opfundet, og at alle mennesker tror, at enhver løsreven overskrift på sociale medier er udtryk for den evigtgyldige sandhed.

Folk kan faktisk godt navigere i andre medier end aviser. Både forskerne og Politiken skal huske, at de nye medier har en stor fordel frem for de gamle. I debat-trådene under et læserbrev, der måtte løbe helt af sporet med misinformation, vil der hurtigt komme modspil.

Jeg er med andre ord ikke nær så bekymret for Politiken, som Politiken selv er.

Det skulle da lige være for den der forside forleden med en filmanmeldelse som tophistorie.

 

31 kommentarer
Vis kommentarer